Nyhed: MST foreslår adgang til frivillig tilbagetagning af kasserede produkter

Det er hovedessensen i det forslag til ændring af affaldsbekendtgørelsen, som MST sendte i høring fredag den 15.11.13 og som er en udrulning af et af ressourcestrategiens initiativer. Rent lovteknisk foreslås lovliggørelsen af privat indsamling gennemført ved at indsætte et nyt kapitel 9a om private indsamlingsordninger i affaldsbekendtgørelsen og ved med et nyt stykke 4 til bekendtgørelsens § 39 om borgernes benyttelsespligt til kommunale ordninger at ophæve denne for affald, der lovligt kan leveres til private ordninger. Kommunerne skal imidlertid opretholde deres ordninger, da det som omtalt er frivilligt for virksomhederne at indføre tilbagetagning.

Anmeldepligt med LCA
Private indsamlingsordninger skal anmeldes til MST, og de skal opfylde tre grundlæggende betingelser, nemlig at:

• Affaldet ikke i forvejen må være omfattet af producentansvar eller frivillige miljøaftaler efter MBL's § 10
• Mindst 80 % af det indsamlede affald skal genanvendes ('underkastes den i anmeldelsen beskrevne behandling' for at være helt nøjagtig)
• Ordningen skal have et samlet miljømæssigt resultat, som svarer til eller er bedre end håndteringen af det pågældende affald i henhold til nationale regler.

Specielt sidstnævnte betingelse relaterer sig eksplicit til de nationale regler, og således ikke til reglerne i den enkelte kommune, hvor indsamlingen ønskes iværksat.

Til dokumentation af, at det samlede miljømæssige resultat er bedre, skal anmeldelsen ifølge den foreslåede § 63a, stk. 2 'indeholde en detaljeret beskrivelse af forventninger til kvaliteten og kvantiteten af det af ordningen omfattede affald samt den planlagte indsamling og behandling. Beskrivelsen skal blandt andet indeholde en livscyklusvurdering (LCA) udarbejdet i henhold til ISO 14040 og ISO 14044 af ordningens miljøbelastning, eller materiale, som på tilsvarende vis kan belyse de miljømæssige konsekvenser af at etablere ordningen'.

I virkeligheden to forslag
Der er i virkeligheden sendt to forslag i høring samtidig. Det skyldes, at private ordninger for emballageaffald skal notificeres i forhold til emballagedirektivet, inden bekendtgørelsen kan udstedes. Derfor foreslås i første omgang udstedt en bekendtgørelse med ikrafttræden 20.01.14, der undtager emballageaffald (i § 63a, første punktum, sidste sætning), og så på længere sigt – når emballagedelen er notificeret – en fuldstændig enslydende bekendtgørelse, men uden denne undtagelse. Sidstnævnte har  klogeligen nok ikke nogen foreslået ikrafttrædelsesdato.

Forslaget er første eksempel på udrulning af ressourcestrategiens initiativer
Forslaget er det første konkrete eksempel på udrulning af ressourcestrategien, der som et af sine initiativer netop peger på, at der skal tilvejebringes mulighed i lovgivningen for, at private virksomheder selv kan etablere tilbagetagningsordninger for markedsførte produkter – også på andre områder end elektronikområdet.

Initiativet står at læse på ressourcestrategiens side 23, og på den foregående side uddybes baggrunden, idet det anføres, at 'en række virksomheder [har] udtrykt ønske om at etablere egne tilbagetagningsordninger, hvor de tager deres produkter tilbage efter endt brug hos borgerne. Der er tale om f.eks.

plastdunke eller –låg, som kan genanvendes eller kapsler af metal, som kan anvendes til nye produkter. De virksomheder, der gerne vil gå foran, skal sikres en mulighed for det.'
Af høringsbrevet til den nye bekendtgørelse fremgår det endvidere, at 'virksomhedernes incitament må antages primært at være forbundet med, at virksomhederne kan markedsføre sig selv positivt med en stærkere miljøprofil, men der vil også være virksomheder, der ønsker at udvikle sådanne ordninger for at sikre forsyning af værdifulde ressourcer som aluminium.

Den virksomhed, der ikke ser en fordel ved ordningen kan fortsat overlade indsamlingen til kommunen'.

Og videre:
'Der forventes at være en række positive effekter ved frivillige tilbagetagningsordninger. Ordningerne forventes at give incitament til en mere innovativ produkt- og emballageudvikling, særskilt indsamling af affaldet forventes at resultere i en øget kvalitet i affaldsbehandlingen med mulighed for, at affaldsmængder flyttes fra ét lavere niveau i affaldshierarkiet (forbrænding) til et højere niveau (genbrug eller genanvendelse), og desuden får forbrugeren/affaldsproducenten i højere grad mulighed for at ”agere grønt”.'

Det fremgår endvidere, at der 'efter miljøbeskyttelsesloven [..] som udgangspunkt [gælder] et forbud mod nationale frivillige tilbagetagningsordninger, der konkurrerer med kommunale indsamlingsordninger for husholdningsaffald. Det antages dog, at den enkelte kommune kan tillade en tilbagetagningsordning i kommunen. Efter miljøbeskyttelsesloven vil der kunne fastsættes regler, som kan muliggøre nationale frivillige indsamlingsordninger' og videre, at 'med en national frivillig tilbagetagningsordning vil virksomheden kunne vælge selv at forestå indsamling og behandling af affaldet'.

Betydningen for kommunerens opfyldelse af genanvendelsesmål for husholdningsaffald
Ressourcestrategien indeholder som bekendt et mål om, at kommunerne i 2022 skal indsamle og minimum 50 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse.

Det er med forslaget til ny bekendtgørelse uklart, om de mængder, der i givet fald vil blive indsamlet til genanvendelse via de frivillige tilbagetagningsordninger, også vil kunne tælle med i opfyldelsen af kommunernes genanvendelsesmål.

Det ville selvsagt forudsætte, at de virksomheder, der foretager en sådan indsamling, også ville skulle kunne redegøre for, hvorledes affaldet fordeler sig på de kommuner, hvor det er indsamlet.

Med forslagets § 63e lægges der imidlertid blot op til, at 'virksomheder, som har etableret og driver en tilbagetagningsordning […] årligt skal indberette til Miljøstyrelsen hvilke mængder affald, der er indsamlet i ordningen, og dokumentere hvilken behandlingsform affaldet er underkastet og på hvilket behandlingsanlæg behandlingen er foretaget.' Der lægges således ikke op til, at virksomhederne skal angive hvilke kommuner, affaldet er indsamlet i, ligesom der med formuleringen ikke synes at være taget stilling til, hvordan disse data kommer ind i affaldsdatasystemet (eftersom det ikke fremgår, at indberetningen skal ske via dette).

Eftersom virksomhederne i princippet vil kunne gennemføre indsamlingen i egne køretøjer (returlogistik i forlængelse af vare-distribution) synes der heller ikke at være et krav om, at virksomhederne skal lade sig registrere i tranportør- eller indsamlerregistret.

Dersom affaldet ikke indgår i beregningen af kommunernes genanvendelsesprocent, vil det 'forsvinde' ud af såvel tæller som nævner i den store ligning, og det 'manglende' affald vil følgelig kun reducere genanvendelsesprocenten i begrænset omfang. Hertil kommer, at mængderne må formodes at blive overskuelige og derved næppe synlige i det store regnskab.
Men skulle den frivillige ordning vise sig populær, må kommunerne på et tidspunkt utvivlsomt skulle revurdere de faktiske indsamlingspotentialer, og dermed strategierne for at nå genanvendelsesmålet i 2022.

Se forslaget til ændring af affaldsbekendtgørelsen her på Høringsportalen

Se ressourcestrategien, 'Danmark uden affald' her på MSTs særlige opslag for strategien med baggrundsnotater etc.

Se omtale af beregning af genanvendelsesprocenterne her på DAKOFAs hjemmeside