Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Høring: Udkast til forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven – forsyningspligt til destruktion af farligt affald

17. marts 2014
Høring: Udkast til forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven – forsyningspligt til destruktion af farligt affald
Miljøstyrelsen har sendt et udkast til forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring. Forslaget er rettet mod at sikre kapacitet til destruktion af dansk farligt affald.

Lovforslaget giver miljøministeren mulighed for at indgå en forsyningspligtaftale med en eller flere virksomheder. Mod betaling forpligter virksomheden sig til at garantere, at der er en vis kapacitet til destruktion af dansk farligt affald til rådighed.

Lovforslaget er en udmøntning af  anbefalingerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som Regeringen nedsatte i maj 2012. Arbejdsgruppen havde til opgave at udarbejde konkrete forslag til sikring af fortsat kapacitet til forbrænding af dansk farligt affald. Udgangspunktet for arbejdet har været at i tilfælde af, at den fornødne destruktionskapacitet ikke længere er til stede i Danmark, vil der være behov for, at det dansk farlige affald bortskaffes i andre EU-lande. På baggrund af Affaldsrammedirektivets og Transportforordningens regler, vurderedes kapaciteten til destruktion af farligt affald i nærområdet imidlertid ikke at udgøre et tilstrækkeligt og sikkert net til bortskaffelse af farligt affald produceret i Danmark. Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at en forsyningspligtaftale, der forpligter en eller flere virksomheder til mod betaling at garantere kapacitet i Danmark til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, er den bedste og mest hensigtsmæssige måde at sikre den fornødne kapacitet i nærområdet på. Det vurderedes endvidere, at den bortskaffelseskapacitet, som er nødvendig til forbrænding af farligt affald i Danmark, udgør ca. 100.000 tons om året.

Udkast til lovforslag kan ses her

Høringsbrevet kan ses her

Frist for høringssvar er den 25. marts 2014. Høringssvar sendes til Miljøstyrelsen på  mst@mst.dk med kopi til vibun@mst.dk og med angivelse af journalnummer MST-769-00061 i emnefeltet. Modtagne høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg.

Spørgsmål kan rettes til Birgitta Bundgaard på tlf. 72 54 42 39 eller e-mail: vibun@mst.dk

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.