Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: ARC arbejder videre mod et sorteringsanlæg til tørre affaldsfraktioner

02. december 2014
Et skitseprojekt for et stort automatisk sorteringsanlæg til kildesorteret og kildeopdelt husholdningsaffald skal udarbejdes inden sommeren 2015. Der søges samarbejde med andre affaldsselskaber om input til anlægget, og valg af anlæggets placering udskydes.

Flere kommuner på Sjælland har i deres nye affaldsplaner vedtaget at indføre husstandsindsamling af kildeopdelt affald, hvor flere affaldsfraktioner indsamles samlet, og der er også øget opmærksomhed på finsortering af kildesorteret affald for at opnå højere afsætningspriser. Men ARC har nu som de første på Sjælland besluttet at udarbejde et konkret forslag til stort, automatisk sorteringsanlæg, som kan håndtere dette affald. Anlægget skal være fleksibelt, så det fx også kan håndtere de tørre blandede affaldsfraktioner efter et evt. fuldskala REnescience-anlæg. Det blev besluttet på bestyrelsesmødet i ARC sidst i oktober ud fra de gennemførte forarbejder om et sorteringsanlæg. Bestyrelsen valgte endvidere at udskyde beslutningen om den konkrete placering til efter udarbejdelsen af skitseprojektet.

Sorteringsanlægget skal kunne tilbyde ejerkommunerne en sorteringsløsning uanset indsamlingsmetode, en forbedret genanvendelse gennem udsortering af værdifulde ressourcer, en økonomisk forsvarlig løsning og dokumentation for opnået genanvendelse. Skitseprojektet skal indeholde:

• Identifikation og beskrivelse af rammebetingelser
• Udformning af teknisk layout og arealdisposition (men ikke placering) 
• Udformning af dispositionsforslag
• Beregning af anlægsbudget
• Markedsundersøgelse for mulige udstyrs- og maskinleverandører
• Udformning af strategi for udbud af alle nødvendige leverancer
• Forslag til organisering af sorteringsanlæg og sikring af nødvendige affaldsmængder til anlægget

Forarbejderne havde vist, at en betaling omkring 450 kr./ton input ville give en nutidsværdi over 25 år på nul for et scenarie med affald kun fra ARCs ejerkommuner. Der blev anvendt følgende beregningsforudsætninger: vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger 5 %, afskrivningstid på 7-10 år for maskiner og udstyr, 25 år for bygninger, øgning i affaldsmængden på 1,4 % pr. år, modtagepris ca. som nuværende forbrændingspris. Nutidsværdien er særligt følsom for variation i affaldsmængder og afsætningspriser, og disse forhold vil blive belyst nærmere i det kommende skitseprojekt. Hvis anlægget også modtager affald fra Vestforbrænding og evt. flere sjællandske affaldsselskaber, så vil anlæggets nutidsværdi over 25 år stige til mellem 60 og 150 mio. kr.

ARC er ved at få undersøgt de juridiske aspekter af sorteringsanlægsprojektet og mulig organisering i forhold til de udbudsretlige rammer. Der er ønske om, at kommunerne skal kunne indgå aftaler med sorteringsanlægget uden først at have afholdt et udbud (den udvidede in house-regel). Overvejelserne går bl.a. på at etablere en SMOKA-lignende organisation med et rent kommunalt ejet sorteringsanlæg, hvor kommunerne har kontrol med opgaven, og sorteringsopgaven løses sammen med ejerne.

Læs mere i vidensbanken

Indsamling & sortering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.