|
Retten i Sønderborg har i en kendelse afsagt 30.06.10 underkendt MST’s hidtidige fortolkning af, at elektronikskrot skal være udsorteret i ”rene læs”, førend det kan overføres til et andet land som ’Grønt affald’ efter transportforordningen. Læs mere her, hvor der er link til domsudskrift.
Hvornår er elskrot grønt?
Elskrot er affald, som ved transport over landegrænser er omfattet af bestemmelserne i transportforordningen. Spørgsmålet er så – som det også var i den konkrete sag fra Sønderborg – om elskrotten kan klassificeres som grønt – dvs. om affaldet kan overføres med eller uden samtykke fra de kompetente myndigheder.
Transportforordningen åbner i princippet mulighed for begge dele, idet der på den grønne liste (under punktet ’andet affald indeholdende metaller’) er opført koden GC020: ’Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd osv.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genvinding af basismetal og ædelt metal’. Det fremgår samtidig af de indledende bemærkninger til Transportforordningens grønne liste (bilag III), at det er en forudsætning, at materialet ikke ’er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at genvinding af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde forhindres.’
Hvis det er forurenet med andre materialer, må det betragtes som ’ulistet’ og skal derfor håndteres efter orange procedure – dvs. med forudgående anmeldelse m.v.
Hvis elskrot indeholder farlige komponenter, skal det klassificeres som orange, hvor det er opført på bilag IV under A1180: ’ Kasserede elektriske og elektroniske komponentsamlinger og skrot (3), som indeholder sådanne komponenter som akkumulatorer og andre batterier på liste A, kviksølvafbrydere, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas og PCB-kondensatorer, eller som er forurenet med bilag I-bestanddele (f.eks. cadmium, kviksølv, bly eller polychloreret biphenyl) i et sådant omfang, at de henhører under en af kategorierne i bilag III (se også det tilsvarende punkt i liste B, B1110).’
16 t forbehandlet elskrot – grønt eller ej?
I den konkrete sag skulle domstolen alene tage stilling til, om et konkret læs forbehandlet elektronikskrot kunne klassificeres som grønt eller ej, idet en operatør stod anklaget for uretmæssigt at have afsendt 16 t heraf under klassifikationskode GC020 (dvs. som grønt affald), hvor tilsynsmyndigheden havde vurderet, at affaldet ikke kunne klassificeres som grønt, og derfor burde have været notificeret forud for overførslen.
Tilsynsmyndigheden havde baseret sit skøn på Miljøstyrelsens vejledning fra 2000, hvorefter det om GC020 hedder, at ’det alene er fraseparerede komponenter, der er omfattet af denne indgang. Det forudsættes endvidere, at komponenterne er sorterede i ”rene” læs. Blandinger af f.eks. printkort og tråd kan således ikke transporteres som grønt affald, idet der forudsættes ”rene” læs bestående af henholdsvis printkort, tråd eller lignende. Tilsvarende er intakt elektronisk udstyr eller ikke tilstrækkeligt adskilt elektronisk udstyr ikke omfattet af den grønne liste.’
Retten ser bort fra Miljøstyrelsens vejledning
Retten lægger i sin afgørelse til grund, at Miljøstyrelsens vejledning ikke har karakter af en bindende fortolkningsregel og ikke er en supplerende regel til forordningen. Sagen er derfor alene afgjort efter en fortolkning af transportforordningens bilag III og ordlyden i klassificeringskoden GC020, og retten finder ikke, at Miljøstyrelsens krav om ”rene” læs kan udledes af denne ordlyd.
Det lægges endvidere til grund, at de 16 t elektronikskrot for ca. 2/3 vedkommende bestod af metal, og for ca. 1/3 vedkommende andet materiale. Det lagdes endvidere til grund, at affaldet var forbehandlet på en sådan måde, at der ikke var miljømæssigt uforsvarligt affald imellem. Endelig lagdes det også til grund, at affaldet umiddelbart kunne videreforarbejdes og genvindes for ca. 95 % vedkommende, og at det egnede sig til genvinding af basismetal og ædelt metal.
Domstolen hæftede sig også ved, at EF-domstolen i sagen EFD1998.c.192.96 med henvisning til indledningen i den grønne liste (bilag III) i præmis 34 anfører, at affald, der hovedsagelig består af affald, der er nævnt på den grønne liste, kan være blandet med en ringe mængde stoffer, som ikke figurerer på listen, uden at miste sin status som grønt affald.
Det fik retten til at drage den konklusion, at de 16 t affald ’i hovedsagen bestod af elektronisk skrot omfattet af klassifikationskode GC020. Navnlig under hensyn til at genvinding af affaldet kunne ske for 95 % vedkommende og i det hele på en miljømæssigt forsvarlig måde, finder retten ikke, at den mængde materiale i affaldet, der ikke var omfattet af den grønne liste, var så stor, at affaldet derved mistede sin status som grønt affald’.
Operatøren var således berettiget til at overføre skrottet uden forudgående skriftligt samtykke og blev som følge deraf frifundet.
|
