Kan du ikke se denne HTML mail? Klik her
 
 
 
 


Konference: Affald eller produkt? - Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi
EU's og Danmarks strategi for cirkulær økonomi samt det nye affaldsdirektiv sætter scenen for fremtidens håndtering af produkter og affald. EU’s retning for fremtiden er klar. Medlemsstaterne skal i de kommende år fokusere på at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi ved bl.a. at understøtte direkte genbrug, forberedelse til genbrug, og at langt mere affald kan klassificeres som produkt via end-of-waste reglerne. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at jagten på cirkulær økonomi ikke får utilsigtede miljømæssige konsekvenser. Det er derfor højaktuelt at være skarpe på, hvornår der er tale om direkte genbrug af en genstand, som er et produkt og dermed omfattet af produktlovgivningerne, og hvornår der er tale om forberedelse til genbrug af en genstand, der klassificeres som affald og derfor skal håndteres efter disse regler.

I praksis er det imidlertid ikke helt let at afgøre, om de ”flotte gamle” gulvbrædder, de ”trendy slidte” jeans eller det gamle TV-apparat er affald eller et produkt. Selv om det kan være svært, er beslutningen afgørende for, hvilke regler der gælder, hvem der må håndtere det og hvem der har ansvaret. Aktørerne støder således ofte ind i affaldslovningen, der i stigende grad udpeges som barriere for udnyttelse af værdierne. Organiseringen af sektoren sættes til tider også under pres – for hvem må høste værdierne, og hvornår er det en miljøpolitisk forpligtelse at sikre affaldshierarkiets prioriteringer?

I løbet af dagen vil vi åbne op for debatten om, hvordan vi i Danmark kan sikre, at vi i fremtiden får de rette incitamenter til en cirkulær økonomi samtidig med, at vi beskytter miljøet. Du vil således på denne konference få et godt indblik i reglerne, som de ser ud i dag samt muligheder og udfordringer i forbindelse med arbejdet i toppen af affaldshierarkiet. Så kom og vær med til at finde vejen til cirkulær økonomi, der hvor det er svært.

Konferencen afholdes d. 30. april 2019, kl. 09.00-16.00, i B!NGS’ konferencelokale, Vesterbrogade 149, 1620 København V.

Program
9:00-9:30
Kaffe og registrering
9:30-9:50
Velkomst og introduktion til EU's CØ-regler
Ole Morten Petersen, DAKOFA
9:50-10:20
Hvordan bliver et produkt til affald?
Henriette Soja, HORTEN Advokatpartnerselskab
Hvad siger reglerne, og hvilke konsekvenser har det, at en genstand bliver til affald? Hvem må håndtere affaldet, og hvilke forpligtigelser følger med? I dette oplæg gives overblik over, hvornår en genstand bliver til affald og dermed omfattet af affaldsreglerne.

10:20-10:45
Hvordan bliver affald til et produkt?
Mikkel Clausen, Miljøstyrelsen
I dette oplæg gives overblik over, hvornår en genstand ophører med at være affald, når det efter endt behandling skal bringes tilbage på markedet. 

10:45-11:05
Kaffepause
11:05-11:20
Fra affald til gødning - en EU-handelsvare
Morten Carlsbæk, DAKOFA
Session 1: Affaldslovgivningen i lyset af den cirkulær økonomi
11:20-11:45
Fra affaldsplan til cirkulær økonomi
11:45-12:15
Spænder affaldshierarkiet ben for den cirkulære økonomi?
Arne Remmen, Aalborg Universitet
Hvor går det galt i den nuværende forståelse af affaldshierarkiet? Hvordan får vi sat fokus på produkterne og de inderste cirkler i den cirkulære økonomi? Oplægget vil give konkrete eksempler fra forskellige produktgrupper og brancher.

12:15-12:30
Oplæg til workshop: Understøttes CØ af den nuværende affaldslovgivning? Kan den nuværende lovgivning tilpasses til det cirkulære samfund, eller skal vi begynde forfra?
12:30-13:30
Frokost
Session 2: Hvad kan vi lære af de konkrete cases, hvor grænsen mellem affald og produkt udfordres?
Hvorfor er det afgørende at finde ud af, om det er affald eller ej? For hvem er det vigtigt, og hvad er det for nogle dilemmaer, der implicit ligger i dette grænseland? – Disse spørgsmål belyses i de følgende oplæg.

13:30-13:50
Brugte tekstiler eller tekstilaffald: Hvem må hvad?
Jesper Vange Heinzl, Damifo
Formand for DAKOFAs netværk for tekstiler
På møderne i DAKOFAs netværk for tekstiler kredser diskussionerne ofte om, hvornår de brugte tekstiler er produkter, og hvornår de er affald. Denne skelnen bliver nemlig afgørende for, hvilke aktører der kan indsamle mængderne samt, hvilke krav der stilles til bl.a. dokumentation og indrapportering.

13:50-14:15
Byggevarer eller byggeaffald: Kan produktlovgivningen sikre miljø og sundhed?
Niels Trap, Tre Rådgivende Ingeniører og Biologer
Formand for DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald
DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald har arbejdet med at identificere de bærende argumenter for, hvornår en byggevare bliver til affald. Et af de centrale spørgsmål er, om produktlovgivningen kan sikre, at fortidens syndere i form af de farlige stoffer ikke bæres videre i det cirkulære kredsløb.

14:15-14:40
Er rent træ fra byggepladser en råvare eller affald?
Med udgangspunkt i et konkret projekt fortælles her om de udfordringer en virksomhed kan møde på rejsen mod cirkulær økonomi

14:40-15:00
Kaffe og kage
15:00-15:55
Workshop og opsamling
15:55-16:00
Afslutning


Tilmelding og pris:

Pris DAKOFA-medlemmer: Kr. 3.250 (ekskl. moms)

Pris ikke-medlemmer: Kr. 5.300 (ekskl. moms)

Pris studerende/Ph.D studerende tilhørende medlems-uddannelsesinstitution: kr. 550 (ekskl. moms)

Tilmelding til konferencen kan ske ved at følge dette link til DAKOFAs hjemmeside



Dakofas sponsorer



Tilmelding/framelding af DAKOFAs nyhedsservice
Du modtager denne email enten som medlem af DAKOFA, eller fordi du har deltaget i en af vores arrangementer, og derigennem oprettet en profil på DAKOFAs hjemmeside og har valgt at modtage DAKOFAs nyhedsmails mv.

Hvis du er interesseret i at fravælge DAKOFAs nyhedsmails eller alternativ at slette din profil, så gøres dette under din profil på DAKOFAs hjemmeside (fjern hak i "nyhedsbreve" eller tryk slet profil). Alternativt kan du kontakte km@dakofa.dk.

Du kan læse om DAKOFAs privatlivspoltik her.