Nyheder
Konferencer
Bliv medlem
Portaler & Guidelines
Høringer
Lovgivning
Netværk & møder
Nyhedsbreve
Om DAKOFA
Ofte Stillede Spørgsmål
Aktivitetskalender
DAKOFA in english
Advertisement
Home arrow Nyheder
 
Nyheder
06-09-2010 EPRC: Papirgenanvendelsen rekordhøj i 2009 men falder i 2010
European Recovery Paper Council har i en pressemeddelelse forkyndt, at den europæiske papirgenanvendelsen i 2009 nåede nye rekordhøjder på 72,2 %. Det skyldtes primært en fortsat høj indsamling og genanvendelse, mens forsyningsmængden droppede grundet krisen. Den modsatte effekt forventes i år, hvor forsyningsmængden nu stiger, mens indsamlingen falder og den indsamlede andel næppe når over 70 %. Men organisationen mener erfaringsmæssigt, at markedet vil tilpasse sig og genanvendelsesprocenten derfor på ny vil stige. Se pressemeddelelsen fra ERPC her

06-09-2010 Gebyrfritagelse på tro-og-love-erklæring i Herning Kommune?
Står det til forvaltningen, så vil Herning Kommune meddelelse fritagelse fra genbrugspladsgebyr på basis af tro- og love-erklæring om, at virksomhederne ikke benytter pladsen, mens fritagelse på basis af manglende affaldsproduktion kun gives til virksomheder, der er lukket. Det fremgår af dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde i dag, hvor det også indstilles, at endelig gebyrberegning udsættes til fritagelserne er på plads, eftersom mange fritagelser naturligvis vil øge gebyret for de resterende. Find indstillingen, der rummer en fin gennemgang af alternativerne, her på Herning Kommunes hjemmeside.

06-09-2010 DAKOFA opretter fakta-ark om de mange 2020-mål, der trækker i affaldet
EU's nye mantra, ressource-effektivitet, sætter sig spor langt ind i energi- og affaldsstrategierne på såvel EU- som nationalt plan. DAKOFA har nu oprettet fakta-ark om de væsentligste 2020-mål indenfor affald og klima. De er lagt på her opslaget for DAKOFAs årskonference, ’Affald 2020’ tillige med link til en stadigt opdateret oversigt over alle nyheder, der har relevans for ressource-effektivitets-temaet.

06-09-2010 Energinet.dk: Billigere at overgå til CO2-neutral energiforsyning
Energinet.dk har udarbejdet en rapport over fire udviklingsspor – alle med 5-7 % affald som (CO2-neutral?)energikilde - mod at gøre dansk energiforsyning CO2-neutral i 2050. Omstillingen er mulig, og alle fire spor kan på hver deres måde sikre energiforsyningssikkerheden og de klimapolitiske mål, konkluderes det. Og endnu vigtigere: Det er billigere at omstille end at lade være. Læs mere her, hvor der er link til rapporten, og deltag i DAKOFAs årskonference ’Affald 2020’, hvor der er fokus på affald som både materiale- og energiressource.
 
05-09-2010 Forbrænding: Slut med at lurepasse ved overskridelser og med fuelolie i støttebrænderen
MST har udsendt udkast til ændring af forbrændingsbekendtgørelsen i høring frem til 01.10.10, som dels vil pålægge forbrændingsanlæggene straks at underrette tilsynsmyndighederne ved overskridelser af emissionsnormer, dels at ophøre med at bruge fuelolie eller lignende som støttebrændsel, og endelig at nedbringe restprodukternes skadelighed. Læs mere her.

<< Start < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Slut >>

Resultater 1 - 5 af 1211
   
Dakofa - Vodroffsvej 59, 1. sal. 1900 Frederiksberg - tlf: 32969022 dakofa@dakofa.dk
All rights reserved DAKOFA 2004. Software leveret af Centora Aps