Som det første skal skrottet igennem en særskilt behandling eller en såkaldt miljøbehandling.
Indledningsvist bliver skrottet kigget manuelt igennem for uønskede emner som f.eks. gasflasker og materialer, der er for tykke til shredderen (over 6/12 mm). Hvis skrottet overstiger denne tykkelse, bliver det klippet i mindre stykker af en hydraulisk saks eller håndteret med skærebrænder.
Det opklippede materiale går, hvis det er rent, direkte til sortering sammen med øvrige rene fraktioner.
Er der tale om hårde hvidevarer fjernes bl.a. eventuelle kondensatorer, asbest, isoleringsskum og kølemidlerne tappes for freon. Fra elektronik fjernes f.eks. billedrør og batterier. Drejer det sig om køretøjer aftappes olier og andre væsker, og batterier, akkumulatorer og dæk afmonteres. Afhængig af den efterfølgende behandling kan også kofangere og ruder blive fjernet under denne proces.
Forbehandlingen kan både finde sted på deciderede forbehandlingsanlæg eller i direkte tilknytning til shredderanlæggene.
Se også de øvrige trin i behandlingen af skrot og shredderaffald:
Shredder