Gå til søgning
Startside > Portaler > DK - Regulering > Affaldsreformen > Blogmeddelelser > Affaldsreformen
Affaldsreformen
Portalen er senest redigeret 01.01.12

Velkommen til DAKOFAs portal til Affaldsreformen

Denne portal følger gennemførelsen af affaldsreformen, der med afsæt i Regeringens udspil fra februar 2007, 'Den nye affaldssektor' fik sit politiske rodfæste i en aftale mellem de fleste politiske partier af 21.06.07.
 
Aftalen er er opdelt i to faser:

Fase 1 (frisættelse af kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg m.v.) er gennemført med en lovændring i juni 2009 samt udstedelse af en ny affaldsbekendtgørelse, der trådte i kraft 01.01.10, og som revideredes igen 13.01.10 samt 21.12.10, 07.03.11 og 12.12.11.

Den nye affaldsbekendtgørelse og fortolkningsbidragene til den er opsamlet her på portalen 'Affaldsbekendtgørelsen, fortolkningsforum' og nedenfor gives en systematisk gennemgang af historikken op til den gældende affaldsbekendtgørelse.

Affaldsreformens fase 2 (omorganisering af forbrændings- og deponeringssektoren) igangsattes 16.12.10 med udsendelse af en tværministeriel embedsandsrapport, som beskriver mulige veje til organisering af forbrændings- og deponeringssektoren. (Se nærmere her)
 
Fulgtes op 11.04.11 med Regerinegns aftale med KD, LA og DF om Konkurrencepakken, hvor det er aftalt, at forbrændingsanlæggene skal selskabsmæssigt udskilles og forbrænding af alt affald konkurrenceudsættes (Se nærmere her)
 
Med Folketingsvalget i september 2011 og det efterfølgende regeringsskifte er flartallet bag aftalen imidlertid ikke længere tilstede, og den nye regering har ikke medtaget reformens fase 2 i sit lovprogram for Folketingsåret 2011/2012.

Portalens indhold
Portalen her gennemgår reformens forskellige faser kronologisk fra indgåelsen af den politiske aftale i 2007, dialogprocessen frem mod fremsættelse og vedtagel af lovforslaget vedr. fase 1 (juni 2009) samt høring og endelig udstedelse af af den tilhørende bekendtgørelse (december 2009 - revideret igen januar og december 2010 samt marts og december 2011).
 
Aftalen og dens forarbejder
 





Forud for regeringsudspillet lå et langt forarbejde i arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren, bestående af repræsentanter for alle dele af affaldssektoren.


Det videre arbejde siden aftalens indgåelse 21.06.07:
 
Affaldsreformens del 1
Miljøstyrelsen udkrystaliserede efter aftalens indgåelse fire hovedemner (gebyrprincipper på genbrugsstationer, affaldsdatamodellen, standardregulativer og fritvalgsordning for genanvendeligt erhvervsaffald), som forudsatte fortsatte drøftelser med sektorens aktører inden aftalen kunne udmøntes i retsregler. Der indkaldtes i den forbindelse til fire dialogmøder i efteråret 2007 m.h.p. drøftelse af disse hovedemner, idet styrelsen til hvert af dialogmøderne udarbejdede baggrundsmateriale:


Gennemførelse af Affaldsreformen indgik i det nye regeringsgrundlag (november 2007). Se DAKOFAs omtale med link til grundlaget her

Fremsættelse af lovforslaget til gennemførelse af Affaldsreformen udsattes imidlertid til folketingssamlingen i efteråret 2008. Se evt. omtale af Anders Christiansens (KL) præsentation af de problemstillinger det efterlader kommunerne i (fra DAKOFAs fællesmøde for arbejdsudvalgene 06.02.08).

 
Lovforslaget om ny organisering af affaldssektoren
Miljøstyrelsen sendte 24.10.08 det længe ventede udkast til lov om den nye organisering af affaldssektoren i høring til 21.11.08. Det introducerer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, et fællesparadigme for affaldsregulativer, et nyt system for affaldsdata, nye principper for gebyrfastsættelse, adgang til stimulering af innovation gennem udbud af eneretskoncessioner på behandling af kritiske affaldsfraktioner og rammer for funktionsopdelte regnskaber for deponerings- og forbrændingsanlæg samt benchmarking af samme.

Se omtale af udkastet til lovforslag her

Se selve udkastet til lovforslag om ny organisering af affaldssektoren her

Find kompendium fra DAKOFA-konferencen 11.11.08 om lovforslaget her

Gå evt. direkte til outputs fra konferencen 11.11.08 her

Se DAKOFAs høringsnotat vedr. lovudkastet her

Det endelige lovforlsag om affaldssektorens organisering fremlagt 26.02.09
Regeringen fremlagde 26.02.09 sit lovforslag om fremtidig organisering af affaldssektoren. Væsentligste nyskabelse i f.t. høringsudkastet fra oktober 2008 er, at kommunale anlæg, som den 26.02.09 havde godkendt kapacitet til og behandlede genanvendeligt erhvervsaffald indenfor rammerne af denne kapacitet, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald i hidtidigt omfang.

Læs mere her, hvor der er link til lovforslaget m.v.

Vedtagelsen 28.05.09 af lovforslaget, der gennemfører affaldsreformens del 1
Folketinget vedtog 28.05.09 det lovforslag, der skal gennemføre affaldsrefomens del 1. I løbet af efteråret 2009 forventedes loven udmøntet i en ny afaldsbekendtgørelse.

Læs mere om vedtagelsen af lovforslaget her, hvor der også er link til den endelige lov som vedtaget

Se Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 10.07.09 til kommunerne om gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren (fase 1) her

Se DAKOFAs dagældende tidslinie med de væsentligste begivenheder i Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse opsat i kronologisk orden her (er senere revideret i overensstemmelse med de endelige datoer i den endelige bekendtgørelse - se link nedenfor).

Se omtale af mængdegrænse på 200 kg for farligt affald, som erhverv må aflevere på genbrugspladser, når de åbnes for erhverv pr. 01.01.10
Udsendelse 06.10.09 af udkast til ny affaldsbekendtgørelse
Miljøstyrelsen udsendte 06.10.09 udkast til ny affaldsbekendtgørelse i høring frem til 06.11.09, som indeholdt de ændringer m.v., som var forudsat i Miljøstyrelsens orienteringsbrev af 10.07.09. Styrelsen genemførte tillige et orienteringsmøde om udkastet den 29.10.09 i Nyborg.

Se høringsmaterialet vedr. den nye bekendtgørelse her

Se DAKOFAs notat om bekendtgørelsesudkastet her

Se væsentligste outputs fra Miljøstyrelsens orienteringsmøde 29.10.09 om den nye affaldsbekendtgørelse her

Se høringsmateriale vedr. standardregulativer for hhv. husholdnings- og erhvervsaffald her (udsendt i selvstænding høring)

Miljøstyrelsen sendte 02.11.09 udkast til de to standardregulativer vedr. hhv. husholdnings- og erhvervsaffald, som skal udgøre bilag 11 og 12 til udkastet til affaldsbekendtgørelse, i selvstændig høring frem til 23.11.09. Se høringsmaterialet her på DAKOFAs høringsportal.

Miljøstyrelsen udsendte 04.11.09 et brev til alle landets kommuner om de nødvendige rettelser af erhvervsaffaldsregulativer pr. 01.01.10, og gjorde i den forbindelse opmærksom på fejl i overgangsbestemmelserne i høringsudlkastet til bekendtgørelsen. Således skal fordelingsnøglen for erhvervenes brug af genbrugspladser benyttes fra 01.01.10, ligesom alle tre fritagelsesbestemmelser for erhvervsaffaldsgebyr træder i kraft 01.01.10. Læs mere her.
 
Den endelige gennemførelse af affaldsreformens fase 1 i affaldsbekendtgørelse af 21.12.09

Se kort omtale af den nye bekendtgørelse 23.12.09 med link til selve bekendtgørelsen her

Se omtale af de nu fastsatte gebyrer for drift og vedligehold af gebyr- og affaldsdata-baserne her

Som en konsekvens af fritstillelse af kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald udstedte Miljøstyrelsen 11.01.10 en bekendtgørelse om bygge- og anlægsaffald (der jo tidligere reguleredes via kommunale regulativer).

Se omtale af denne bekendtgørelse (nr. 20 af 11.01.10) om bygge- og anlægsaffald (med link til samme) her

Se Miljøstyrelsens svar af 23.02.10 på en række spørgsmål til bygge- og anlægsaffaldsbekendtgørelsen her

Efterfølgende besluttedes det at flytte sorteringskravene i bygge- og anlægsaffaldsbekendtgørelsen over i affaldsbekendtgørelsen, og anvendelseskravene over i en udvidet restproduktbekendtgørelse. Det skete med affaldsbekendtgørelsen af 21.12.10 og restproduktbekendtgørelsen af 22.12.10.
 
Den reviderede affaldsbekendtgørelse af 21.12.10 og opdateringen af denne 07.03.11
 
Revisionen af erhvervs adgang til genbrugspladser (etablering af en tilvalgsmodel)
Et centralt element i Affaldsreformens fase I var åbning af genbrugspladserne for erhverv, idet der med affaldsbekendtgørelsen af 21.12.09 (og de tre følgende revisioner af 13.01.10, 21.12.10 og 07.03.11) fastlagdes og fastholdtes regler for erhvervenes betaling af gebyr herfor.
 
I december 2010 besluttede Forligskredsen bag Affaldsreformens fase I imidlertid, at modellen skulle ændres til en tilvalgsmodel med ikrafttrædelse 01.01.12, og bestemte, at sektorens aktører skulle involveres i opbygningen af en sådan model.
 
MST nedsatte følgelig i februar 2011 en arbejdsgruppe med repræsentanter for sektorens aktører, som havde til formål frem mod 01.05.11 at udvikle en tilvalgsmodel, som kunne forelægges Forligskredsen til godkendelse.
 
Arbejdsgruppen kunne imidlertid ikke nå frem til en enig indstilling, og forligskredsen besluttede derfor 01.07.11, at kommunerne pr. 01.01.12 skal have valgfrihed mellem tre tilvalgsmodeller - eller kombinationer her - nemlig en abonnementsordning, en klippekortsmodel eller en model med betaling efter vægt (dvs. med bom og vægt). Sidstnævnte model er sidenhen 'indlemmet' som en del af 'klippekortsmodellen'.
 
 
 
Den reviderede affaldsbekendtgørelse af 12.12.11
På baggrund af den politiske aftale af 01.07.11 udsendte MST 18.10.11 et udkast til revideret bekendtgørelse, som skulle ændre erhvervs adgang til genbrugspladser til en tilvalgsmodel. Samtidig foresloges også en revision af definitionerne på genanvendelse og på indsamlervirksomhed og på reglerne for indberetning af affaldsdata.
 
 
Se DAKOFAs notat 03.01.12 her, som gennemgår alle ændringer i f.t. marts-2011-bekendtgørelsen

Krav om indsamlerbevis udsat til 01.01.14
Bekendtgørelsen er revideret pr. 27.06.12 f.s.v.a. tidsfristen for indsamleres erhvervelse af indsamlerbevis. Den er således udsat fra 01.07.12 til 01.01.14. Se ændringsbekendtgørelse nr. 703 af 27.06.12 her

Affaldsreformens del 2: Omorganisering af forbrændings- og deponeringssektoren (?)
Reformens del 2, der forventedes at skulle forløbe i 2010, udsattes af Miljøministeren til at først at skulle igangsættes i efteråret 2010.
 
16.12.10 udsendtes så en tværministeriel embedsmandsrapport, som beskriver fire mulige organiseringsformer og peger på fuld konkurrenceudsættelse af alt affald til forbrænding som den bedste løsning.
 
11.04.11 vedtoges Konkurrencepakken, som er en aftale mellem Regeringen, DF, LA og KD, hvorefter forbrændingsanlæggene skal selskabsmæssigt udskilles og forbrænding af alt affald konkurrenceudsættes. De daværende miljøminister orienterede FMPU om, at lovforslag på området først ville blive fremlagt i efteråret 2012.
 
Efter Folketingsvalget i september 2011 er der som anført ovenfor ikke længere et flertal bag aftalen, og det er uafklaret om og i givet fald hvornår forhandlingerne genoptages.
 
 
 
 
 
 
 
 

 Kommentarer

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne meddelelse.
Du skal være logget ind for at kommentere her