DAKOFA markerede den europæiske affaldsforebyggelsesuge med et forebyggelsesseminar den 25.11.10, hvor kilder til mere end 100 afprøvede forebyggelsesinitiativer præsenteredes, og en håndfuld af dem, som praktiseres i forebyggelsesugen i Hirtshals, Odense og København, fremlagdes. Næste år skal vi blive bedre, var der enighed om. Derfor indkalder DAKOFAs netværk for livscyklus og ressourceforvaltning til workshop først for i det nye år, som opsamler og udveksler erfaringer til gensidig inspiration, så forebyggelsesugen i november 2011 bliver et festfyrværkeri i forebyggelsesinitiativer.

 

196 mio. t produkter og materialer suser årligt rundt i den danske økonomi
Når det handler om forebyggelse af materialeforbrug, er der rigeligt at tage fat på. Danskerne forbruger 14 mio. t varer om året, og 62 % af dem har en levetid på mindre end et år, hvorefter de bliver til affald, spildevand eller røggasser – eller for fødevarernes vedkommende også til sideflæsk.

 

Erhvervene forbruger andre 141 mio. t produkter og materialer om året – i alt kan vores samlede forbrug opgøres til 196 mio. t/år, viste Ole Kaysens indlæg på seminaret. Og regnes også de økologiske rygsække med, som vi efterlader i andre afkroge af verden, havner vi på et samlet materialebehov på 369 mio. t pr. år – eller godt 70 t pr. næse pr. år. Det sætter ekstra fokus på den del af affaldet, der udgøres af egentligt spild af produkter, der kunne have været anvendt. For fødevares vedkommende betyder de økologiske rygsække eksempelvis, at hver gang man smider 1 kg mad, der kunne have været spist, i skraldespanden, så kasseres samtidig 5,5 kg ressourcer, der ganske nyttesløst er blevet mobiliseret for at tilvejebringe dette ene kg mad.

 

Katalog over forebyggelsesinitiativer med mere end 100 af slagsen
Ideer er der allerede mange af, og de er bl.a. opsamlet i et miljøprojekt fra juni i år, som Copenhagen Resource Institute har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Det præsenterede Birgitte Kjær på seminaret, og det rummer over 100 forebyggelsesinitiativer, som er kortlagt via den internationale litteratur. Og listen bliver stadig længere, når instituttets nye web-baserede tidsskrift og videndatabase, ’Affald og ressourcer’, som også præsenteredes, regnes med.

 

Fælles for de mange initiativer er, at de i hovedsagen går på forebyggelsens ene ben: a) nedbringelse af mængderne af affald, mens de to øvrige ben, som formelt set indgår i affaldsdirektivets forebyggelsesdefinition, nemlig b) nedbringelse af de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller c) nedbringelse af indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter, er nærmest usynlige.

 

Et andet fællestræk ved de mange gennemførte projekter er, at de konkrete effekter sjældent er blevet målt. Men kataloget er der til fri afbenyttelse, og DAKOFAs sekretariat lovede at oprette og – med medlemmernes hjælp - vedligeholde en linksamling til dokumenterede initiativer på sin forebyggelsesportal.

 

Miljøstyrelsens kampagne
Kasper Westphal fra Operator præsenterede MST’s kampagne, ’Brug Mere, Spild Mindre’, som løber til nytår, men dens virtuelle ophæng, hjemmesiden af samme navn, kunne i princippet godt fungere videre, da den p.t. drives af ildsjæle, der støtter op om kampagnen. Og med mere end 31 mio. eksponeringer og 1.834 venner på Facebook synes der at være et vist potentiale her. Kampagnen har haft mere end 60 opsluttende samarbejdsparter og 37 arrangementer over hele landet.

 

Nu rundes af med en fokuseringen af kampagnen mod madspild i julen – uden af den grund at stjæle julehyggen, lovede Westphal!

 

Der efterlystes i den forbindelse bedre data om det danske madspild, men her kommer vi til at vente på den undersøgelse, Miljøstyrelsen gerne vil have i gang, men som p.t. er blevet bremset af politiske grunde, fordi nogle politikere pludselig er bange for, at det er en overskridelse af den personlige integritet at undersøge folks madspild (!)

 

Affaldsdirektivets krav
DAKOFAs Annette Mejia Braunstein gennemgik de formelle forebyggelseskrav til Kommissionen og til medlemslandene, som fremgår af affaldsdirektivet. Ifølge disse skal medlemslandene senest 12.12.13 udarbejde forebyggelsesprogrammer med sigte på at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning af affaldsproduktion. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af eksisterende foranstaltninger, en evaluering af, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i affaldsdirektivets bilag 4 eller andre passende foranstaltninger er passende for det enkelte land, samt en fastlæggelse af de relevante specifikke kvalitative eller kvantitative benchmarks for affaldsforebyggelsesforanstaltninger.

 

Konkrete eksempler fra forebyggelsesugen
Seminarets indlægsdel sluttedes af med dels en præsentation af den europæiske forebyggelsesuge som koncept (er i virkeligheden et mere eller mindre privat funderet Life+ projekt med egen hjemmeside, indeholdende forskellige værktøjer – også på dansk), samt aktuelle initiativer i København og Odense samt Hirtshals.

 

Mette Skovgaard, Københavns Kommune præsenterede såedes kommunens generelle initiativer med etablering af bytte- og dermed genbrugs- muligheder på flere niveauer (byttehjørner i private ejendomme, byttehylder på nærgenbrugsstationer og byttecentraler på genbrugspladser), hvor der ydes hjælp til indretning og skiltning.

 

Derudover gennemfører to af kommunens Miljøpunkter arrangementer direkte i kampagneugen, nemlig dels et restemadsarrangement, hvor to hold anført af lokaludvalgsmedlemmer dyster om at fremstille den bedste restemad med afsæt i kommunens tidligere udsendte ’Restesafari’-kogebog. Dels et familiearrangement med ’byt-til-nyt’ og fremstilling af julepynt ud fra genbrugsmaterialer.

 

Mette Kjær Hallin, Odense Kommune præsenterede initiativerne i Odense – og sådan set også Hirtshals – som omfattede dels to ReMedia-projekter i hhv. Odense, hvor unge udsmykker et universitetsauditorium med genbrugsmaterialer, der ellers ville være blevet til affald, og i Hirtshals, hvor familier indbydes til at fremstille julepynt og –dekorationer ud fra genbrugsmaterialer, dels et projekt på Værestedet Mælkevejen, hvor der indrettes en ’Krambod’. Her får man i bogstavelig forstand et kram, når man afleverer materialer og produkter til genbrug, og produkterne uddeles til værdigt trængende via præster og socialarbejdere.

 

Derudover køres kampagne for at reducere madspildet i de kommunale kantiner med afsæt i MST’s ’Fem veje til mindre madspild’, og Odense Centralbibliotek fokuserer i ugen på affaldsminimering med bl.a. en udstilling med foldere fra konceptet om ”Brug mere spild mindre”, ligesom der sættes fokus på bøger med opskrifter på restemad og affaldsminimering.

 

Fremtiden
Seminaret sluttedes af med en generel drøftelse af, hvordan vi kommer videre med dels den europæiske affaldsuge, som i hvert fald i sin nuværende form løber af stabelen for sidste gang i 2011, dels det statslige forebyggelsesprogram, som Miljøstyrelsen skal stå for frem mod 2013.

 

Der var som nævnt enighed om at arrangere en workshop – helst allerede i januar – hvor erfaringer og ideer kunne komme til udfoldelse og bidrage til gensidig inspiration.

 

Derudover drøftedes forskellige forebyggelsesinitiativer som f.eks. øget leasing a la rank zerox-princippet, dematerialisering som f.eks. download af film fra nettet i st.f. kassetter etc., ligesom de offentlige indkøbsaftaler burde kunne fokuseres mere på affaldsforebyggelse.

 

Frederiksberg Kommune fortalte om et nyt initiativ, hvor studerende sendes ud på gader og stræder hvor borgerne færdes og forbruger, for dér at interviewe om forbrug og forebyggelsespotentialer m.v.

 

Også forebyggelse indenfor erhverv blev drøftet, herunder adgangen for kommunerne til under affaldstilsyn at foreslå forebyggelsesinitiativer. Dette tilsyn er imidlertid skattefinansieret, og holdes af samme grund på et absolut minimum.