Øststøttemidlerne var en god idé, som fortjener genovervejelse. Det var et af de mere overraskende budskaber, da Troels Lund Poulsen den 25.09.09 afsluttede Miljøstyrelsens konference om Miljøteknologi og samtidig løftede lidt af sløret for sine tanker om en eventuel fortsættelse af den miljøteknologiske handlingsplan. Et andet budskab var, at indsatsen på det miljøteknologiske område skal fokuseres til nogle få, velafgrænsede områder. Om det så bl.a. er affaldsområdet, står indtil videre hen i det uvisse, men ministeren nævnte da i det mindste affald flere gange i sin tale. Læs mere her om afslutningstalen og konferencen i det hele taget.

Miljøstyrelsens konference havde til formål at evaluere på den verserende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi, som udløber med 2009, og som regeringen overvejer at videreføre under en eller anden form. Konferencen skulle således også komme med anbefalinger til en sådan eventuel fortsættelse, og til den ende var der om formiddagen indlagt workshops inden for forskellige miljøteknologiske områder – bl.a. affaldsteknologi, hvor DAKOFA var anmodet om at forestå workshoppen. Når affald var med, skyldtes det ene og alene et moderat pres fra DAKOFAs side, idet konferencen i første omgang alene var tiltænkt gennemført med workshops indenfor de miljøteknologiske områder, der hidtil har været betænkt efter den gældende handlingsplan – og her glimrer affaldet som bekendt ved sit fravær.

Ved konferencens afslutning fik workshoplederne lejlighed til kort at præsentere deres synspunkter overfor miljøminister Troels Lund Poulsen, der var specielt indbudt til at afslutte konferencen, hvilket han så gjorde med en kort tale.

Og det var her, at de overraskende ord om Øststøttemidlerne pludselig faldt. Ministeren nævnte således, at han fra tid til anden var blevet kritiseret for alene at rejse ud med miljøteknologiske eksportfremstød til fjerne himmelstrøg som Brasilien, Kina og Rusland, og han medgav i den forbindelse, at der også var store opgaver at løfte i nærområdet. Derfor havde han overvejet forskellige muligheder, herunder de tidligere Øststøttemidler, som han så på med en vis sympati. På politikersprog kan det vist kun opfattes som et signal om, at en ny Øststøtteordning kan tænkes at vinde indpas i en kommende version af den miljøteknologiske handleplan.

Miljøministeren startede i øvrigt sin afslutningstale med at slå fast at fremtidens vækst ligger inden for en grøn bæredygtighed, og at det var vigtigt at se på tværs af områderne energi, CO2, vand og landbrug. Her er regulering afgørende og især EU regulering, hvor Lund Poulsen bebudede, at den danske indsats i f.t. forhandlingen af direktiverne nu skal prioriteres. Han nævnte, at Kommissionen er opmærksom på lande, der ikke lever op til direktivkravene, og at Danmark støtter fuldt og helt op om strikte håndhævelse – ikke mindst af konkurrencehensyn.

Ministeren fremhævede også det globale spor, hvor Danmark har ydet en stor indsats f.eks. inden for IMO (bl.a. m.h.t. at få aftaler på plads om miljømæssig forsvarlig skrotning af skibe), mens ministeren også lagde vægt på, at der på det nationale plan skal skabes (nye) markeder, bl.a. gennem offentlige grønne indkøb og nye og skrappere standarder som et middel til at drive de grønne markeder frem. Ligeledes blev vandsektorloven og affaldsområdet nævnt som områder, der diskuteres politisk, og hvor en markedsgørelse er under udvikling, hvilket efter ministerens opfattelse kunne bidrage yderligere til at fremme den teknologiske udvikling.

Med hensyn til den fremtidige indsats nævnte Lund Poulsen både GUDP, EUDP og Grøn Vækst og vigtigheden af, at disse programmer ikke kun rettede sig til de enkelte fagområder som f.eks. energi, men rettede sig mod helhedsløsninger, så programmerne ”smeltede sammen” med en række af de efterspurgte indsatsområder. Ministeren var også opmærksom på det forslag om et MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations-Program), som havde været drøftet i Folketinget før sommerferien, og som var blevet efterlyst igen i workshop-afrapporteringerne.

Ministeren var enig i, at der er behov for demonstrationsprojekter, og det var så her, han bl.a. erklærede, at han ville arbejde videre med tanken om at genoplive Øststøtten.

Afslutningsvis udtrykte Troels Lund Poulsen stor tilfredshed med at erfare, at den miljøteknologiske sektor havde fundet det administrativt overkommeligt at få adgang til projektmidlerne under det eksisterende handlingsprogram til udvikling af miljøteknologi. Han understregede dog, at det er vigtigt at støttens ”løbetid” er begrænset, og at de innovative projekter er selvbærende og lovende.

Endvidere skal der satses på prioriterede kerneområder, så der kan gås i dybden inden for disse områder (snarere end at sprede indsatsen for meget). En mere offensiv indsats er vigtig, når der kommer delegationer til Danmark, og det kræver konkrete projekter og anlæg, der kan vises frem, betonede ministeren, der hermed lukkede konferencen.

Ud over formiddagens workshops rummede eftermiddagen et egentligt konferenceprogram med en række indlæg:

John Ulhøi, Aarhus School of Business talte over emnet ”Sammenhængen mellem regulering og miljøteknologi”, og indledte med kort at karakterisere miljøområdet som et område med bredere mål end blot penge, et område med stor videnskabelig usikkerhed, store politiske og markedsmæssige usikkerheder og som et område med meget begrænsede empiriske erfaringer.

Han fremhævede at, der er mangel på miljøregulering, der er designet med henblik på teknologisk innovation. Det er, påpegede han, uhyre vigtigt, at teknologisk innovation indtænkes, når reglerne udformes, således at virksomhederne tilskyndes til at teknologiudvikle. Endvidere mangler der en belønning af virksomheder, som går videre end eksisterende miljøteknologier, og man skal være opmærksom på at innovationspotentialet er i den enkelte virksomhed, understregede Ulhøi.

Jesper Nybo Andersen, Dansk Miljøteknologi havde et indlæg om: ”hvem, hvad kan og vil vi, fremtidens udfordringer”, hvor han påpegede, at branchen er karakteriseret ved mange komponentleverandører, dvs. er karakteriseret ved komponentsalg snarere end systemløsninger, og at det kræver et stort hjemmemarked at flytte sig fra komponentleverandør til systemløsningsleverandør.

Hurtig sagsbehandling er vigtigere end skrappe miljøkrav – BAT har f.eks. ikke flyttet noget innovativt, snarere tværtimod. BAT er blevet en innovativ sovepude. Det offentlige skal være mere ambitiøse, var Nybo Andersens budskab.

Jakob Steen Jensen, SEED Capital talte om ”Finansiering i en krisetid”. Hans baggrund var, at SEED, der er en typisk venturekapital, opererer med ca. 1 mia. kr., som kommer fra mange forskellige sider, og som primært investeres i projekter med kort tilbagebetalingstid (2-4 år).

Miljøområdet står for ca. halvdelen af de investeringer, venturekapitalerne p.t. foretager, og investeringsselskaberne har hvad Jacob Steen Jensen betegnede som en ”lemminge-adfærd”, hvor de myldrer over til de samme sektorer.

For at få penge ud af investeringsselskaberne afslørede SEED-repræsentanten, at det er vigtigt at satse på store anlæg og specielt på at have en kunde - dvs. kunne dokumentere en efterspørgsel. Det handler om at gå ud til de kunder, der skal købe anlægget om 3-4 år og få deres tilsagn. Det kan jo være lidt svært, men ikke desto mindre er det vigtigt for succesen. I det hele taget blev det fremhævet – også fra salen -, at der ofte eksisterer et ”finasierings/investeringshul”, når en teknologi skal fra pilotstadiet til fuldskala. Finansieringsselskaberne går således ofte først ind på et senere tidspunkt.

Det offentlige indkøb repræsenterer et stort globalt marked, som SEED desværre ikke er gode nok til at ramme.

På reguleringssiden er det vigtigt med et stabilt lovgivningsgrundlag, fremhævede Jacob Steen Jensen, som tilføjede vigtigheden af, at konkurrencebetingelserne er de samme i hele EU. Således har reguleringen i mange tilfælde skabt den innovation, som ses nu, og fremover er EU nok dér, hvor reguleringen sker. Reguleringen skal have klare mål og grænseværdier, der følges op af veldefinerede sanktioner og kontrol. Stabilitet i reguleringen er vigtig, så der skabes sikkerhed (for investeringerne!).

Endelig efterspurgte Jensen mere villighed hos Finansministeriet til at acceptere, at kommunale budgetter øges ifm. udliciteringer - til gengæld for en indtægt hos erhvervslivet.

Claus Hermansen, Danmarks Eksportråd talte over emnet ”Eksportmuligheder for dansk miljøteknologi”, og kom her ind på bl.a. EKF-kautionsordningen og på de kollektive eksportfremmeindsatser, som bl.a. eksportrådet står bag.

Thorbjørn Machholm, Grundfos havde et interessant indlæg om ”Hvordan kan man bruge sin miljøprofil aktivt”, hvor han påpegede, at hvis virksomheder skal overleve, så er bæredygtighed essentielt. Vi skal ikke kun tale om energibesparelser selv om det er en spidskompetence hos Grundfos – den anden side (altså resten af miljøet) skal med, og hans klare budskab var, at ”Miljøindsats sælger flere pumper” !

Christian Grøn, DHI præsenterede med sit indlæg ”Vis at din teknologi kan det, du lover” den sertificeringsordning, der på nordisk plan er etableret for miljøteknologi, og som kan give et uvildigt, blåt stempel til teknologierne, så køberne ikke behøver at købe katten i sækken.

Formiddagen var som omtalt sat af til workshops indenfor hhv. affald, vand og luft. Affaldssiden er særskilt behandlet i sit eget opslag (se link nedenfor), men også vand- og luft-workshopsne kom op med klare anbefalinger til Miljøministeren – ikke mindst fordi de jo allerede havde været betænkt i den hidtidige handlingsplan.

Således forlød det fra vand-workshoppen, at den hidtidige handlingsplan havde givet adgang til ’lette penge’, forstået som tilskud, der var administrativt overkommelige at komme til, ikke mindst i betragtning af Miljøstyrelsens forståelse og fremkommelighed. Vandområdet havde tillige været glade for den netværksstøtte, som handlingsplanen havde bidraget med, og anbefalede den fastholdt og udbygget. Desuden opfordrede vandfolket til, at man koble eksisterende teknologi sammen på en ny måde, og de ønskede sig midler til at øge innovationshøjden og tiltrække mere risikovillig kapital.

Luft-workshoppen ønskede som udgangspunkt mere støttevolumen, og derudover en bedre sammenhæng mellem regulering og teknologiudvikling.

Herunder så luft-worskhoppen et klart behov for bedre international kontrol og flere ressourcer til at presse på indenfor international regulering. Også et ønske om mere landsigtet regulering blev ytret, gerne kombineret med ”Den smarte efterspørgsel (offentlige indkøb)”. Worskhoppen ville gerne fortsætte og udbygge samarbejdet mellem MST og virksomheder, og især så man et behov for at udvikle handlingsplanen til et egentligt, langsigtet program, således at aktørerne kan se også de mere langsigtede mulighederne i det. Sker det først, ja så tør virksomhederne også investere, lød budskabet. Helt præcist så luft-workshoppen gerne en gennemførelse af et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations-Program (på linje med GUDP i Grøn Vækst).

DAKOFA følger op på konferencen og ikke mindst dens workshop om affald, idet der i forlængelse af konferencen er nedsat en særlig Task-Force under DAKOFAs netværk for F&U i affaldssektoren.

Task-Forcen har bl.a. til formål at støtte op om Annemette Geertinger fra Force Technology, som er blevet udpeget til at sidde i Miljøministerens Miljøteknologiske Erhvervsforum, og som har sagt ja til at være affaldssektorens talerør i dette forum. Det Miljøteknologiske Erhvervsforum vil bl.a. blive inddraget i ministerens videre arbejde med næste generation af en miljøteknologisk handlingsplan.