Det fremgår af indledningen til handlingsplan-udkastet, at planen sammen med Danmarks andre grønne initiativer skal være med til at skabe bedre rammebetingelser for danske miljøteknologivirksomheder – til gavn for miljø, velfærd og beskæftigelse.

Videre hedder det, at selv om vi gør det rigtigt godt i Danmark, så betyder landets størrelse, at vi ikke kan være bedst til det hele. Vi må fokusere på de områder, hvor vi har forudsætninger for at skabe konkurrencedygtige løsninger – løsninger, hvor kvaliteten er i verdensklasse. Og det er så her, at affald er kommet med i verdensklassen – til forskel fra den nugældende miljøteknologiske handlingsplan, som omfatter luft, vand og kemikalier.

Regeringen ønsker, siger planudkastet, som en integreret del af miljø-, erhvervs- og innovationspolitikken, at virksomhederne får de bedste forudsætninger for at skabe nye løsninger.

Det handler om tilskud til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier, om samspillet mellem miljøregulering og investeringer i miljøteknologi, om samarbejde mellem forskere og virksomheder og om at give virksomhederne en hjælpende hånd, når de skal ud på det globale marked og præsentere nye løsninger.

Udgangspunktet for handlingsplanens finansielle del er en politisk aftale, som regeringen og alle Folketingets partier indgik i efteråret om miljøteknologi inden for en ramme på 90 mio. kr. fordelt med 82,5 mio. kr. til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier samt 7,5 mio. kr. til en indsats inden for innovationsfremmende regulering og partnerskaber.

Parterne er enige om, at indsatsen skal fokusere på miljøteknologi til vand, luftforurening og affaldsbehandling, idet miljøteknologi til vand gives den højeste prioritet. Aftaleparterne er også enige om at fremme det globale perspektiv ved inden for rammen på de 82,5 mio. kr. at afsætte op til 10 mio. kr. til gennemførelse af udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet.

Der iværksættes ifølge planudkastet initiativer inden for områderne ’Udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier’, ’Innovationsfremmende regulering og partnerskaber’ samt ’Offentlig efterspørgsel’. Sidstnævnte dækker i al væsentlighed over fremme af offentlige grønne indkøb, som der dog ikke er afsat midler til. De to første indsatområder uddybes kort nedenfor:

Her etableres bl.a. en tilskudsordning for udvikling, test og demonstration inden for vand, affald og luft, ligesom det er intentionen at fremme danske miljøeffektive løsninger på udvalgte markeder (nemlig Indien og Kina) gennem etablering af test- og demonstrationsprojekter i disse lande og gennem etablering af rammer for teknologioverførsel (samarbejdsaftaler, partnerskabsmodeller og fremvisning af danske kompetencer), ligesom planen vil fremme et fælles europæisk samarbejde omkring udvikling, test og demonstration af nye teknologier.

Her skal fremme af markedet for miljøteknologiske løsninger bl.a. ske gennem kortlægninger af barrierer i miljøreguleringen for udviklingen af miljøteknologi (i DK og EU) og af, hvordan fremtidig regulering kan fremme dansk teknologiudvikling på udvalgte områder, ligesom virksomhederne skal informeres om kommende miljøregulering og potentielle markeder.

Netop reguleringssiden – eller måske rettere manglen på samme – har været genstand for mangen en diskussion i DAKOFAs F&U-netværk samt på de to konferencer om F&U i affaldssektoren samt AffaldsCamp08, som DAKOFA med hjælp fra netværket har gennemført over de sidste par år. Så lur, om ikke DAKOFA vil kunne bidrage med et og andet til disse kortlægninger. Så længe, der ikke stilles krav, udvikles der ingen ny teknologi. Uden efterspørgsel, intet udbud. Og så længe, der ikke stilles de samme krav i hele EU, forsvinder affaldet uvægerligt derhen, hvor overliggeren er lavest. Og så må de højteknologiske anlæg kigge i vejviseren efter affaldet. Så kan konklusionerne af tre års netværksstudier formuleres – og dem stiller DAKOFA gladeligen til rådighed for styrelsen.

Endvidere skal samarbejdet mellem virksomheder, videnmiljøer, myndigheder og brugere ifølge planudkastet fremmes gennem etablering og understøtning af partnerskaber, og det fremgår eksplicit, at der ønskes etableret et partnerskab inden for affaldsområdet med fokus på shredderaffald.

Det fremgår, at aftaleparterne bag handlingsplanen er enige om, at planen skal understøtte klimaindsatsen, der hvor den indgår som en naturlig del af teknologiudviklingen til de tre prioriterede miljøområder. Således påpeges det eksplicit, at affalds- og spildevands-håndteringen skal udformes, så den er med til at reducere udledningen af klimagasser. Og at de eksisterende løsninger til at bekæmpe luftforurening skal videreudvikles, så de tager højde for en anden sammensætning af brændsler end hidtil.

På affaldsområdet påpeges det i afsnittet ’Det vil vi gerne opnå’, at indsatsen skal støtte målsætningerne på affaldsområdet. Målet på sigt er, at ingen genanvendelige eller energiholdige ressourcer går til spilde. Der fokuseres særligt på de ressourcer, der bortskaffes på lossepladserne. Samtidig skal det tilstræbes at genanvende så stor en andel af affaldet som muligt, idet målet er, at mindst 65 % af de samlede affaldsmængder bliver genanvendt.

Der henvises i planen til Affaldsstrategi 2009-12 (del 2), hvor der er angivet en række konkrete initiativer, der skal igangsættes for at fremme miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet. Det omfatter initiativer til reduktion af mængden af affald til deponering samt til at sikre genanvendelse og energiudnyttelse af ressourcerne. Kvaliteten i genanvendelsen skal øges, f.eks. ved mere hensigtsmæssig håndtering af det organiske affald samt bygge- og anlægsaffaldet. De knappe ressourcer skal genanvendes, og der skal fokus på teknologiudvikling i forhold til behandling af særlige affaldsfraktioner.

Der vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for: