”Organisk affald – vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel?” var den spørgende titel på DAKOFA’s konference den 19. januar 2010, og selvom svaret stadig blæser i vinden, så blev de mange muligheder, udfordringer, barrierer og problemstillinger omkring håndtering og anvendelse af organisk affald belyst og uddybet for konferencens 80 deltagere. De fleste indlægsholdere kunne dog tilslutte sig, at det organiske affald bør håndteres så optimalt som muligt, så de ressourcer, det indeholder, bliver udnyttet.

Overvejelserne omkring håndtering af det organiske affald har været et tilbagevendende emne for EU-Kommissionen de sidste mange år. Spørgsmålet har bølget frem og tilbage om, hvorvidt der skal udformes et nyt direktiv for indsamling, behandling og genanvendelse af organisk affald eller måske blot et kompostdirektiv, der stiller ensartede kvalitetskrav til slutproduktet, men ikke til kildesortering og indsamling m.v. – eller måske slet ikke noget direktiv…

Der har således udkrystalliseret sig en bio-koalition bestående af 11 EU-lande, der arbejder for et egentligt bioaffaldsdirektiv med genanvendelsesmål og hele pivtøjet. På den anden side står en blandet gruppe – tællende bl.a. DK - som arbejder imod et sådant bredspektret bioaffaldsdirektiv, og som ligesom bio-koalitionen udgør et blokerende mindretal i Rådet.

Kommissionen har - i processen siden deponeringsdirektivet for alvor satte fokus på det organiske affald ved at nedtrappe dets deponering successivt - fået udarbejdet adskillige undersøgelser og rapporter uden af tage en beslutning. Det bliver derfor spændende, om der kommer en udmelding fra Kommissionen i 2010, som rygtet siger. DAKOFAs forsigtige bud var, at det gør der, og mest sandsynligt i form af et kompostdirektiv (dvs. uden harmoniserede krav om kildesortering og uden konkrete genanvendelsesmål).

Direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet) kan få indflydelse på, hvilke håndteringsløsninger for organisk affald de enkelte lande vælger - bl.a. fordi biomasse defineres som en vedvarende energikilde.

Overraskende er det, at Danmark i den Energipolitisk aftale 2008-2011 satser på øget anvendelse og udbygning af fast biomasse som træ, træpiller, træflis mv. og ikke regner med en udbygning af energi produceret på affald. Og det selv om regeringen under stort ståhej fjernede hvile-i-sig-selv-kravet for forbrænding af affald på centrale kraftværker i bestræbelserne på at give disse adgang til frit brændselsvalg og – som skitseret i det oprindelige energipolitiske udspil – brænde mellem 600 og 700.000 t affald.

Energistyrelsens Finn Bertelsen kunne på konferencen imidlertid afsløre, at kraftværkerne i kølvandet på det frie brændselsvalg nu fortrinsvis importerer store mængder træ fra Canada, sandsynligvis fordi det er billigt og relativt let at samforbrænde med kul uden de store forbehandlingskrav.

Den energipolitisk aftales mål er at opfylde Danmarks forpligtelser i forhold til både EU’s klima og energipakke samt Kyoto forpligtelserne. Særligt i Kyoto-sammenhæng kan jordens indhold af kulstof gå hen og få betydning, da Danmark som et af meget få lande har tiltrådt Kyotos artikel 3.4, som forpligter os til at medregne tilvækst af kulstofindholdet i jorden som en del af den reducerede udledning.

Dette er begrundet i, at Danmark i Kyoto’s referenceår (1990) forbød afbrænding af halm på marken. Op til da havde Danmark haft et voldsomt fald i kulstof-indholdet i jorden grundet bl.a. halmafbrændingen, og det var tydeligt, at forbuddet mod halmafbrænding klart vendte udviklingen og øgede jordens kulstofindhold - og derfor bidrog positivt til opfyldelsen af Kyoto-forpligtelsen.

Potentialet for at opfylde Kyoto-kravene ved kulstof-lagring i jorden er også absolut til stede. Sander Bruun fra KU-Life fortalte, at ved at øge jordens indhold af kulstof med blot 1 % ville Danmark forpligtelser være opfyldt.

Men det er måske ikke så ligetil alligevel. I dag kan man se, at indholdet af kulstof i jorden måske nok steg mod en ny ligevægt efter halmafbrændingsforbuddet, men at det nu på ny stagnerer og bl.a. afhænger af temperaturstigninger, fjernelse af halm fra marken til energiudnyttelse samt hvilke biomassefraktioner, der tilbageføres til jorden.

Man skal også være opmærksom på, at denne mekanisme binder fremtidige generationer til at opretholde denne praksis med tilbageførsel af organisk materiale til jorden. Derfor er det et åbent spørgsmål, om det i sidste ende gavner Danmark at have tiltrådt artikel 3.4.

Sander Bruun kunne ligeledes fortælle, at effekten af tilførsel af organisk affald kan være svær at forudsige, da det afhænger af jordens kondition og indhold af kulstof før tilførsel. På lang sigt kan en høj produktionsevne dog opretholdes ved tilførsel af organisk affald. Spildevandsslam omsættes langsommere end kompost, så en større andel kulstof lagres formodentlig i jorden ved tilførsel af slam.

Et anlæg, der producerer biochar (’biotrækul’) og energi ud fra træflis ved en pyrolyseproces, er blevet etableret ved Barritskov i Jylland. Ideen med at tilføre trækul til dyrkningsjorden kommer oprindeligt fra maya-kulturen, hvor der blev produceret og brugt biochar i jordbruget. På disse marker kan der i dag stadig findes kulstof, der stammer fra dengang. Biochar har en meget stor overflade, da den er porøs, og er derfor meget velegnet til at huse mikroorganismer, så jorden bliver mere levende og frugtbarheden dermed forbedres.

Ud over at øge frugtbarheden er der samtidig potentialer for at lagre store mængder kulstof i jorden gennem tilførsel af biochar, hvorved jorden nærmest bliver fedet op og - som Thomas Hartung, der er manden bag den danske introduktion af biochar, udtrykte det - samtidig sender en del af det kulstof på pension, som vi har trukket ud af det omgivende miljø. En art forceret kulstofbinding, som bidrager positivt til klimaregnskabet. Disse potentialer – såvel kulstoflagring som øget frugtbarhed - bliver nu undersøgt i fuldskala på Barritskov, når anlægget kommer i fuld drift.

Men kulstof er en ting – næringsstoffer noget andet, og især fosfor er vigtig. Vigtigheden af at bevare næringsstofferne i lukkede kredsløb og recirkulere fosfor blev fremhævet af de fleste indlægsholdere.

Østrig, som jo ellers har erklæret, at de ville være selvforsynende med fosfor, kunne desværre ikke sige noget om tidshorisonten for dette. De havde forsøgt at udtrække fosfor fra slamaske fra et dedikeret slamforbrændingsanlæg i Upper-Austria, men anlægget er meget dyrt at drive, og har derfor svært ved at tiltrække sig slammet. Det kunne Nina Spatny fra det østrigske ’Lebensministerium’ berette – samtidig med, at hun gjorde det klart, at Østrig er et af de 11 medlemmer af bio-koalitionen. Ministeriet havde således overfor Kommissionen påpeget nødvendigheden af harmoniserede krav til indsamling og behandling af organisk affald.

Når nu næringsstofferne er så vigtige, er de så taget med i de mange LCA-baserede analyser, vi har været vidne til siden det blev moderne med den slags? Både ja og nej viser det sig. Janus Kirkeby fra Rambøll gennemgik de forskellige strategier og analyser siden 1980’erne, hvor der ses en udvikling væk fra meget konkrete målsætninger for håndtering af organisk affald til mere decentrale beslutninger truffet på konkrete vurderinger.

Fælles for undersøgelser frem til starten af 2000 er, at de alle benytter de samme afgrænsninger med fokus på energi, og resultaterne peger derfor i samme retning – nemlig at det organiske affald er bedst tjent med at følges med det øvrige affald ind i forbrændingsanlæggenes skærsild.

Nye beregninger viser dog, at der er en række betydende faktorer, som ikke er medregnet, og som kan ændre billedet. Det gælder f.eks. spørgsmål om, hvorvidt det er central, kulbaseret kraft/varme eller decentral, naturgasbaseret kraft/varme, der fortrænges ved forbrænding af affaldet, hvordan den marginale el-produktion, som fortrænges, defineres (i DK har den i de hidtidige undersøgelser været kul-baseret), hvorvidt slutproduktet ved biologisk behandling fortrænger anvendelse af spagnum, hor stor en kulstoflagring, der medregnes (hvor mange år, skal indregnes?), hvor højt den forvetede, fremtidige fosformangel vægtes samt hvilken betydning humus i jorden tillægges mv.

Indtil videre har undersøgelserne som nævnt alt overvejende fokuseret på energi, men måske skal der i fremtiden fokuseres på f.eks. miljøbelastningen af tungmetaller og næringssalte – noget, der i hvert fald skal sikres klarhed om, når de nye ’Life Cycle Thinking-principper’ skal lægges til grund i næste generation af affaldsplaner såvel nationalt som på det kommunale niveau.

Vi smider alt for meget mad ud! Ca. 120-130 kg pr person/år. Heraf er ca. halvdelen direkte spiseligt, og vi kunne samlet set snildt brødføde yderligere 1 mio. danskere med dette madspild.

Hvor store mængder organisk affald, der årligt genereres, er svært at opgøre, da der ikke findes en samlet oversigt over de organiske affaldsstrømme. Men der arbejdes p.t. på en sådan, som forventes offentliggjort i løbet af foråret. Manden bag denne nye materialestrømsanalyse, Claus Petersen, Econet kunne indtil videre anslå, at der genereres over 10 mio. tons organisk affald om året alt i alt fra husholdninger og erhverv (dog excl. husdyrgødning). Husholdningerne bidrager for deres vedkommende med anslået ca. 700.000 t organisk dagrenovation, som jo alt overvejende forbrændes i dag.

Af de godt 10 mio. tons organisk affald, der alt i alt genereres i DK om året, forbrændes ca. 800.000 tons, 200.000 tons behandles biologisk, 4,5 mio. tons nyttiggøres (cementproduktion mv.), 4,3 mio. tons spredes på landbrugsjorden og 700.000 tons udgøres af have/parkaffald, som i dag alt overvejende omdannes til kompost. Det aktuelle kendskab til materialeflowet er samlet i en imponerende oversigts-slide i kompendiet, som dog ikke medtager organisk affald fra landbruget fuldt ud.

Samtidig skriger både de økologiske og konventionelle landmænd på det organiske affald til produktion af biogas. Det er nemlig en del af Regeringens energi- og grøn vækst-initiativ, at biogasproduktionen i Danmark skal udbygges. Med særligt støtteordninger og bedre el-priser skal det igen gøres attraktivt at etablere biogasanlæg. Så landbruget står om føje tid klar med kontrakerne, hvis nogen vil levere affaldet – sådan lød det i hvert fald på det nærmeste fra såvel det økologiske brug ved Michael Tersbøl fra Økologisk Landsforening og de mere konventionelle biogasanlæg ved Bruno Sander Nielsen fra Biogasbrancheforeningen. Økologerne, som mangler gødning af økologisk oprindelse, pønser på at fremstille biogas ud fra afgrøder, dyrket til formålet, og meget gerne suppleret med organisk affald fra husholdninger, detailhandel og industri.

Og der er andre, der også gerne vil have fat i det organiske affald. Et nyt projekt og anlæg på Amagerforbrænding kaldet REnesience, som Georg Ørnskov Rønsch fra DONG Energy præsenterede, vasker det organiske materiale ud af usorteret dagrenovationsaffald ved brug af enzymer. Det flydende organiske materiale har et tørstofindhold på 30 % og er velegnet til at producere forskellige energibærere - f.eks. biogas, flydende biobrændsler og biobrændstoffer. Foreløbig kan anlægget køre med 300 kg usorteret dagrenovation i timen, og det forventes nu, at der i 2012 bygges et fuldskalaanlæg, der skal behandle 5-10 tons affald i timen.

Imens venter andre på at biomasseaffaldsbekendtgørelsen træder i kraft, så det bliver muligt at afsætte grene, rødder og stød fra have/parkaffaldet som brændsel til flisfyrede kraft/varmeværker. I dag bliver have/park affald typisk nedknust og enten brugt direkte på landbrugsjord eller komposteret.

Bjarne Larsen fra Komtek Miljø anslog, at der findes ca. 500.000 tons potentielt biobrændsel fra vedligeholdelse af haver og parker, veje, jernbaner samt rydninger af hegn og rødder. Hertil kommer energipil fra landbruget.

Hvis have/parkaffaldet håndteres på den rigtige måde og energiudnyttes på biobrændselsanlæg, så tabes der kun få ressourcer. F.eks. skal bioasken efter forbrænding genanvendes, så næringsstofferne bevares i næringsstofkredsløbet. Men det er ikke uden vanskeligheder, og det er ikke billigt. De flisfyrede kraft/varme-anlæg stiller nemlig meget forskellige krav til kvalitet og effekt af biobrændslet, hvilket vanskeliggør anvendelsen af have/parkaffaldet og stiller store krav til forbehandling. Bjarne Larsen slog derfor til lyd for, at der udvikles standarder for sådant biobrændsel, så producenterne ved, hvad de skal fremstille, og kraft/varmeværkerne ved, hvad de køber.

Erik Wormslev, NIRAS præsenterede med afsæt i en konkret analyse af Region Nordjylland en langsitet vision for en fossilfri energiforsyning. Den gik i en periode ind over også biomasser som energikilde, men på det helt lange sigt bør de dyrebare kulstofkæder i biomasse og organisk affald ifølge NIRAS-vurderingen sikres en bedre skæbne end simpel afbrænding. Wormslev plæderede således for etablering af egentlige raffinaderier, der kan oparbejde og nyttiggøre kulstofkæderne i det organiske materiale, som kloden leverer. Energiforsyningen skal i stedet baseres på sol, vind og bølger – og så skal der selvfølgelig en pæn del energibesparelse ind over i tilgift.

Se kompendium fra DAKOFAs konference 19.01.10 om bioaffald her, Del 1, Del 2, Del 3.

 

Biochar var også emne for ét af indlæggene på DAKOFA/ISWA-konferencen ’Waste & Climate’ 03.-04.12.09. Se indlægget her på DAKOFAs ’Waste & Climate-hjemmeside’:’Soil carbon sequestration with biochar from waste’ (Stoumann Jensen & Bruun)