Den nye vejledning i CO2-opgørelser blev den 22. marts 2012 fremlagt og diskuteret på et seminar i DAKOFA. Der var stor begejstring for vejledningen, der giver branchen mulighed for selv at udarbejde CO2-regnskaber. Værktøjet er simpelt og giver en ny viden om klima-optimeringspotentialer i den konkrete affaldsbehandling, men som Thomas Højlund Christensen pointerede, så egner det sig ikke til større strategiske beslutninger, om f.eks. anlægsudvidelser og ej heller som basis for affaldsplanlægning i kommunalt regi.
Der var stor enighed om, at resultaterne af disse opgørelser ikke bør bruges til politiske formål, da disse ”kun” giver CO2-vinklen på den konkrete behandling. Det er derimod et velegnet værktøj til at identificere forbedringsmuligheder internt i virksomhederne/organisationerne. Vejledningen tager opstrøms og nedstrøms aktiviteter med i vurderingerne, og man kan derved opnå et godt indblik i, hvordan og hvor virksomheden kan reducere CO2, og hvor de væsentligste CO2 belastningen besparelser finder sted f.eks. viste to af de fremlagte cases at genanvendelsen af metal har en meget stor positiv værdi i en CO2 sammenhæng. En vigtig konklusion fra seminaret var dog, at det er vigtigt at huske på, at værktøjet er en forsimplet tilgang, der kun opgør CO2-belastninger samt gevinster, og som ikke forholder sig til andre parametre, der oftest indgår i en beslutningsproces, som f.eks. affaldshierarkiet, miljøeffekter og hensynet til kritiske ressourcer etc.
Formålet med projektet har været at ensrette affaldssektorens klimaregnskaber og herved skabe en mulighed for, at sektoren samlet kan vise vigtigheden af god affaldshåndtering i et klimapolitisk perspektiv. Hensigten har derfor været at skabe gennemsigtighed i forudsætninger, teknologiske data og omregningerne til CO2-ækvivalenter, og herved opnå et fælles fodslag i branchen.
To tilgange til CO2-opgørelser
Thomas Højlund Christensen redegjorde for, at der findes to grundlæggende forskellige tilgange til at lave CO2 –opgørelser:
1. Gennemsnitlig tilgang (opgørelsen baseres på gennemsnitlige betragtninger og data)
2. Konsekvenstilgang (opgørelsen baseres på konsekvenser af valgene – sparet CO2 eller mer forbrug)
Den gennemsnitlig tilgang anvendes i store dele af EU, men denne vejledning bygger på en konsekvenstilgang, hvor der anvendes marginal-data for emissionsfaktorer, og det er disse faktorer der findes i vejledningen. For el-produktionen regnes der i vejledningen med, at det er kul, der vil blive substitueret i mange år frem. Derudover er der ingen fælles data at hente for varmeproduktion, dette grundet store lokale forskelle i Danmark. I datasamlingen er der angivet forskellige tal afhængigt af, om man betragter biomasse som en begrænset ressource eller ej, og det er derfor vigtigt at anfører dette tydeligt, når man anvender modellen.
Biomassen en begrænset ressource eller ej?
Spørgsmålet om, hvorvidt biomassen er en begrænset ressource, blev diskuteret, og der var enighed om, at hvis beregningerne skal anvendes til at kigge fremad, bør biomassen beregnes som begrænset ressource, men laver man sin beregning for at opgøre CO2 påvirkningen lige nu er her eller på kort sigt, kan biomassen medregnes som ikke-begrænset ressource – her er det dog vigtigt ikke at bruge beregningerne til fremadrettede beslutninger.
Helt tydeligt bliver vigtigheden heraf, når man ser på genanvendelse af papir. Papir produceres ud fra cellulosemasse, og når man genanvender papir, spares der – ud over energi til at koge nye træer til virgin pulp – også træer i sig selv. Hvis biomasse er en begrænset ressource, vil disse træer skyndsomst blive brugt til CO2-neutral energifremstilling, hvor de vil fortrænge kulkraft.
Det giver en ekstra CO2-gevinst ved genanvendelse af papir – ifølge vejledningen på i størrelsesordenen 1400-2050 kg CO2 pr. ton (alt afhængig af, om det er pap, blandet papir eller aviser).
Hvis biomasse ikke er begrænset, vil de sparede træer måske blot rådne op, uden at give denne ekstragevinst.
I vejledningen anbefales det, at man betragter biomasse som en begrænset ressource, og at man udtrykkeligt i sin rapportering skal gøre opmærksom på, hvis man anlægger en anden synsvinkel. Vejledningen angiver i så fald nogle andre emissionsfaktorer for genanvendt pap og papir, som skal finde anvendelse. Derudover skal der også anlægges en anden tilgang til, hvornår emissioner skal betragtes som CO2-neutrale, og hvornår de ikke skal. Ved et scenario, hvor biomasse betragtes som en begrænset ressource, vil udgangspunktet være, at hver gang man f.eks. anvender biomasse på et forbrændingsanlæg, så ’stjæler’ man så at sige dette CO2-neutrale brændsel fra et flisfyret kraft/varmeværk, og energien herfra vil så skulle erstattes af fossil energi. CO2-emissioner fra anvendelse af biomasse på et forbrændingsanlæg skal derfor bogføres som fossile emissioner i et scenario, hvor biomasse er begrænset.
Flere deltagere på seminaret ytrede sig om, at biomasse, hvis det ikke allerede er, så er på nippet til at blive en begrænset ressource – ikke mindst, når man ser på EU-landenes planer om at opfylde 2020-målene med biomasse-fyring i meget stor stil (
se f.eks. her på dette opslag (klik på pdf’opslaget med figurer og åbn figur 40 og 53), hvorledes landene i sær i årene op til 2020 påregner at basere helt ufattelige energimængder på biomasse.
Skal biogent kulstof medregnes som en klimabelastning?
På seminaret udspandt der sig en længere debat om håndtering af biogent kulstof – det vil sige kulstof, der er indlejret i organisk materiale inden for en relativt kort tidshorisont, og som må forventes optaget igen i organisk materiale (planter) relativt kort tid efter frigivelse som CO2 ved forbrændingsprocesser.
I den nye vejledning betragtes biogent kulstof således som CO2 neutralt – dvs., det medregnes ikke. Dog medregnes biogent kulstof som en klimagevinst, hvis det bindes og ophobes i jorden, som f.eks. når man lægger kompost ud på jorden eller lægger kulstofholdigt affald på et deponeringsanlæg, og en rest af det biogene kulstof, der var i affaldet, fortsat findes uomsat i jorden efter 100 år.
Kim Christiansen, Dansk Standard, kunne berette, at den kommende nye ISO-standard for kortlægning af carbon footprint efter flere års diskussioner ender med at medtage CO2 emissioner fra biogent kulstof, i regnskabet, mens den mængde, der optages i planter så til gengæld modregnes. På dette område harmonerer den nye vejledning og den kommende ISO standard ikke fuldt ud. Thomas Højlund Christensen bemærkede hertil, at carbon footprint-standarden efter hans opfattelse mest er rettet mod LCA-beregninger for enkeltprodukter, mens den foreliggende vejledning udelukkende har til formål at gøre CO2-emissionerne for forskellige affaldshåndteringsformer synlige og sammenlignelige.
Husk !! at DAKOFA i næste afholder en international konference om affald og klima, og at det er muligt at tilmelde sig konferencen på DAKOFAs hjemmeside.