Gå til søgning
Startside > Nyheder > Blogmeddelelser > Affaldsdirektivets genanvendelsesmål ønskes udvidet med bio- og emballageaffald
Affaldsdirektivets genanvendelsesmål ønskes udvidet med bio- og emballageaffald
Kommissionen ønsker at inkludere andre affaldsfraktioner, som bio- og emballageaffald, i affaldsdirektivets genanvendelsesmål. Kommissionen skal revidere affaldsdirektivet i 2014 og dette arbejde er Kommissionen så småt ved at varme op til.
 
Revisionen af affaldsdirektivet forventes at være ledsaget af en selvstændig rapport omhandlende genanvendelsesmålet, og som tidligere nævnt her på DAKOFAs hjememside, påtænker Kommissionen allerede nu at påbegynde en konsultation herom.
 
Jf. artikel 11, stk. 2 i affaldsdirektivet er Kommissionen forpligtet til at vurdere nødvendigheden af at udvide målsætningerne med øvrige affaldsfraktioner. I affaldsdirektivets artikel 22 er Kommissionen ligeledes forpligtet til at vurdere håndteringen af bioaffald, med henblik på at forelægge et forslag (hvis det er relevant). I den gennemførte vurdering af bioaffaldet konkluderes det at der er et uudnyttet potentiale i at forbedtre behandlingen af bioaffaldet på EU-plan. På baggrund af denne vurdering foreslår kommissionen derfor nu at affaldsdirektivets genanvendelsesmålsætning bl.a. udvides til også at dække bioaffaldet, for på denne måde at undgå udarbejdelsen et selvstændigt bioaffaldsdirektiv, unødvendig overlap af lovgivning samt administrative byder.
 
Som nævnt, vil Kommissionen igangsætte et studie om revisionen af affaldsdirektivets målsætninger, som over de næste to år skal danne en generel baggrund for vurdering af hvilke affaldsfraktioner der ud over bio- og emballageaffald anses for relevante i Kommissionens kommende forslag til revision.
 
På DAKOFAs konference den 29. februar 2012 om øget genanvendelse i et internationalt perspektiv vil der være mulighed for bl.a. at høre om State of the art inden for håndtering af organisk affald i Europa. Konferencen vil generelt tage sit afsæt i erfaringer fra de EU-lande der ligger foran Danmark mht. til genanvendelse af kommunalt indsamlet affald MSW. Se programmet her hvor det også er muligt at tilmelde sig
 
Baggrundsmateriale:
 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne meddelelse.
Du skal være logget ind for at kommentere her