|
Startside > Nyheder > Blogmeddelelser > Ellemann vil af med genbrugspladsordningen så hurtigt som muligt
|
”Jeg vil af med den ordning så hurtigt som muligt ” – så kontant citerer DR’s hjemmeside nu Miljøminister Karen Ellemann vedr. ordningen for åbning af genbrugspladserne for erhverv. Hvad der skal træde i stedet, er ifølge ministeren for tidligt at sige – ikke mindst eftersom der ligger et bredt forlig på området. ”Men der skal være en mere direkte sammenhæng mellem brug og betaling”, siger hun bl.a.
Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det som tidligere citeret her, at Ministeren har iværksat en totrins-raket, hvor der i f.m. revisionen af affaldsbekendtgørelsen pr. 01.01.11 er lagt op til en præcisering af dispensationsreglerne for erhvervs fritagelse fra at skulle betale gebyr til genbrugspladser, mens der så i løbet af 2011 skal ske en evaluering af hele ordningen – altså væsentligt tidligere end efter de tre år, der oprindelig lagdes op til.
Om de nye udtalelser fra ministeren er i overensstemmelse med denne plan, eller om den nu tænkes forceret yderligere, er ikke helt til at gennemskue.
|
|
|
|
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere her
|
|
|