Ringkøbing-Skjern kommune vinder med flere Hellesen-tigerspring foran de øvrige kommuner, når mængden af indsamlede batterier pr. indbygger opgøres efter den netop offentliggjorte 2009-statistik for indsamlede (og markedsførte) batterier og elskrot fra DPA-System. 611,5 gram samles der ind i det vestjyske – eller tre gange så meget som middelværdien på 204,8 g, som Halsnæs kommune i øvrigt har lagt sig på. Og langt over det dobbelte af de 256,1 g, der udgør de magiske 45 % af den markedsførte mængde, som kommunerne skal indsamle i 2016, og som kun 23 kommuner rundede i 2009.
På WEEE-skrotsiden samles på landsplan stadig mere ind – således 15 kg/næse i 2009, hvor målet ifølge direktivet er 4 kg. Og det på trods af en faldende forsyningsmængde. Mængderne er dog ikke store nok til at honorere et muligt indsamlingskrav på 65 % af den markedsførte mængde i et kommende WEEE-direktiv.
Batterierne: Kommuner har samlet 1.200 t bærbare batterier ind det første år
Den nye batteri-statistik viser, at kommunerne i 2009 har indsamlet et sted mellem 1.119 og 1.208 t bærbare batterier (lidt afhængig af opgørelsesformen), og det er rundt regnet 1/3 af den markedsførte mængde samme år.
Samtidig er det den første statistik i verden, der angiver det præcise tal på kommuneniveau. Statistikken siger også præcis hvor mange indbyggere, der er i hver kommune, men undlader diskret at beregne mængden pr. indbygger for hver enkelt kommune. Det har DAKOFA så gjort (da diskretion jo ikke just er foreningens spidskompetence…). Og på den baggrund er det muligt at opstille en top-10-liste over de kommuner, der i 2009 samlede flest batterier ind pr. borger.
Den ser således ud (med mængden angivet i gram pr. indbygger i parentes efter kommunenavnet - OBS! - flere kommuner (og DPA) har efter fremkomsten af disse beregninger påpeget, at der kan forekomme unøjagtigheder omkring mængderne i de enkelte kommuner, og at der f.eks. kan være tale om 'bogføring' af mængder i én kommune, som er indsamlet i en anden. Eksempelvis er mængderne i Norddjurs angivet som større end mængderne i Syddjurs, alene fordi indsamleren har til huse i Norddjurs. Med disse forbheold ser top 10-listen ud som nedenfor):
Ringkøbing-Skjern (611,5)
Herlev (540,6)
Lyngby-Taarbæk (408,7)
Høje Taastrup (399,5)
Mariagerfjord (376,0)
Norddjurs (375,1)
Viborg (348,8)
Sønderborg (348,2)
Hjørring (341,8)
Esbjerg (330,3).
Bornholm, alle poseløsningers moder, ligger i 2009 på en 23.-plads med 256,7 g/næse, og de mange tal skal ses i f.t. en middelværdi for samtlige 98 kommuner på 204,8 g/indbygger (hvilket Halsnæs er den kommune, der kommer tættest på med 203,0 g pr. indbygger).
Faktisk ligger de to midterste kvartiler (altså halvdelen af kommunerne) inden for et spektrum på bare 164-250 g/næse.
I den modsatte ende af skalaen er 9 kommuner noteret for et stort, rundt 0. For de fires vedkommende (Gentofte, Frederiksberg, Vallensbæk og Christiansø) skyldes nullet, at de ingen indsamlingssteder har, hvorfra en registrering har kunnet finde sted, mens de øvrige 5 nuller må tilskrives manglende indberetning af andre grunde. Find eventuelt link til DAKOFAs samlede, rangordnede liste nedenfor.
Kollektiv- og producentindsamlinger tager broderparten af industri- og bilbatterierne
Mens kommunerne står for 1.199 ud af de i alt 1.406 t indsamlede, bærbare batterier, indsamler de pr. definition ikke industri- og bilbatterier. Industribatteriernes indsamling fordeler sig fifty/fifty mellem kollektive indsamlingssteder og producenternes egen indsamling (4.749/4.376 t) og kollektivordningerne står stort set alene med bilbatterierne (7.657/28 t).
Bærbare pænt stykke over 2012-målet, men bagude i f.t. 2016
Statistikken opgør de samlede markedsførte og indsamlede mængder af hhv. bærbare batterier (nemlig 3.613/1.406 t = 38,9 % indsamlet, hvor målet i batteridirektivet er 25 % i 2012 og 45 % i 2016), industribatterier (6.309/9.125 = 144,6 % indsamlet – ja, der samlet flere ind, end der er markedsført det pågældende år (!)) og bilbatterier (10.986/7.685 = 70 % indsamlet).
Det angives også, hvor store mængder, der er sendt til behandling (og her bogføres i en anden terminologi (med mængderne angivet i ton), nemlig knapceller med kvivksølv (4 t), Nikkel/Cadmium (76 t) og andre (1.105 t) eller altså i alt 15.126 t ud af de i alt indsamlede 18.216 t i 2009.
Det betyder en samlet genanvendelse for alle batterier under et på i størrelsesordenen 72 %, men det giver ikke rigtigt mening at foretage denne beregning, så længe mængden af indsamlede industribatterier overstiger mængden af markedsførte.
23 kommuner opfylder indsamlingsmålet for 2016
M.h.t. opfyldelse af batteridirektivets konkrete indsamlingsmål for bærbare batterier i 2016 (45 %), vil det med den i 2009 markedsførte mængde og den nuværende fordeling mellem kommunale-, kollektive- og producentindsamlinger indebære, at der skulle indsamles 256,1 g batterier pr. næse i de kommunale ordninger. Og det gjorde 23 ud af 98 kommuner i 2009.
Blandt de 10 øverstrangerende kommuner i 2009 benytter de 8 af dem sig af husstandsindsamling (pose- eller boks-modeller).
Batteriforeningen har som led i den fælles informationskampagne for øget indsamling af batterier udarbejdet en sublim oversigt over indsamlingsordninger i alle landets kommuner i dag, men det er imidlertid vanskeligt at komme ned i historikken og præcist få oplyst, hvilke indsamlingsmetoder, der lå bag de data, som nu fremgår af 2009-statistikken. Heller ikke kommunernes egne hjemmeside er til synderlig hjælp her, da de naturligvis kun beskriver de ordninger, der gælder i dag.
Men der hersker næppe nogen tvivl om, at batteriindsamlingen generelt skal gøres mere ’borgernær’, dersom 2016-målet skal nås.
WEEE-skrotmængderne kryber op over 15 kg/indbygger
Hvad el-skrot-statistikken angår, så viser den godt nok en faldende mængde af markedsført elektronik i 2009 (faldet fra 30 kg i 2007 til 26 kg i 2009 pr. indbygger), men en fortsat stigende mængde til indsamling. Således nåede mængden af indsamlet elskrot fra husholdninger i 2009 15 kg pr. indbygger og fra erhverv 0,3 kg (hvor de tilsvarende tal i 2007 var hhv. 14 og 0,7).
Målet, som er fastsat i WEEE-direktivet, er som bekendt 4 kg/indbygger, så her ligger DK vældig komfortabelt. EU rumler imidlertid med planer om at ændre målet til en procentsats (nærmere betegnet 65 %) af den markedsførte mængde, og hvis det bliver tilfældet, humper vi fortsat fælt trods faldende markedsførte mængder og stigende indsamlede mængder.
Således indsamles i 2009 kun 58 % af de markedsførte mængder. Hertil kommer, at de faldende markedsførte mængde på et tidspunkt selvfølgelig også vil føre til faldende mængder i affaldsstrømmen, og helt slemt bliver det så først, når og hvis de markedsførte mængder begynder at stige igen. Her vil levetids-aspektet fører til faseforskydning af de indsamlede mængder, som så først vil begynde at vokse efter nogle år, mens nævneren i brøken vokser fra første dag med ny, økonomisk vækst, og det vil få genanvendelsesprocenten til at dale de første år.
Mere om batterier:
Mere om WEEE: