Brancheforeningen BGORJ indbragte i februar 2008 en sag for statsforvaltningen om Aalborg Kommunes generelle afvisning af anvendelse af slam i områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomme område. Nu giver Statsforvaltningen BGORJ ret i, at en sådan afvisning ikke kan ske generelt, men skal være konkret funderet. Læs mere her
Det fremgår af BGORJ’s hjemmeside (se link nedenfor) at Byrådet som tilsynsmyndighed kan nedlægge forbud mod anvendelsen af affald til jordbrugsformål, men kun såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor, jf. slambekendtgørelsens § 32, stk. 2.
Slambekendtgørelsens § 32, stk. 2 må ifølge Statsforvaltningen fortolkes indskrænkende, hvorfor Byrådet alene må nedlægge et forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen af affaldet – der overholder grænseværdierne i bilag 2 og ikke indeholder væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer – konkret vil medføre forurening eller risiko herfor.
En generel henvisning til, at anvendelsen vil ske i et område med særlige drikkevandsinteresser eller på et nitratfølsomt område finder statsforvaltningen ikke i sig selv er tilstrækkelig begrundelse for et forbud i henhold til slambekendtgørelsens § 32, stk. 2 mod en anvendelse i henhold til slambekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Statsforvaltningen har derfor anmodet Aalborg Byråd om at oplyse, hvad Byrådet agter at foretage i anledning af forvaltningens konstateringer.
Natura 2000 – en ny dark horse
Mens der nu ikke længere synes at være tvivl om, at der ikke er hjemmel for tilsynsmyndigheden for at nedlægge et generelt forbud mod udbringning slam efter slambekendtgørelsens regler i drikkevands- og nitratfølsomme områder, så synes en ny dark horse at være ved at blive trukket af stalden:
I og omkring de internationale beskyttelsesområder (de såkaldte Natura 2000-områder, der er udpeget efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) skal myndighederne - før der træffes afgørelse om et givent projekt i medfør af en række miljøregulerende bestemmelser (herunder MBLs §19, som slambekendtgørelsen er hjemlet i), foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt – uanset om projektet udføres inden eller uden for Natira-2000-området.
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
Disse bestemmelser skulle angiveligt have fået visse kommuner til at nedlægge forbud efter §32, stk. 2 mod udbringning af slam på arealer, der grænser op til Natura 2000-områder.
Om statsforvaltningens udtalelse i Aalborg-sagen kan bruges til også at afvise sådanne afgørelser som uhjemlede, skal være usagt (eftersom Statsforvaltningen jo kun har forhold sig til udspredning i OSD- og nitratfølsomme områder), men i hvert fald skal der jo foreligge en nærmere konsekvensvurdering, som i givet fald skal påvise en væsentlig skade på Natura-2000-området, førend et forbud kan udstedes.