Gå til søgning
Startside > Nyheder > Blogmeddelelser > Danske forbrændingsanlæg kan nu frit importere affald
Danske forbrændingsanlæg kan nu frit importere affald 
På RenoSams hjemmeside er uploaded et brev fra Miljøstyrelsen af 13. februar 2012, hvor af det fremgår at alle danske forbrændingsanlæg nu er klassificeret som nyttiggørelsesanlæg. Dette giver mulighed for frit at importere forbrændingsegnet affald fra udlandet. Affaldsdirektivet giver forbrændingsanlæg, dedikeret til kommunalt indsamlet affald, mulighed for at blive klassificeret som nyttiggørelsesanlæg, hvis de opnår energieffektivitetsfaktoren udregnet efter en den såkaldte R1 formel jf. affaldsdirektivets artikel 3 (15).
 
Af brevet fra miljøstyrelsen fremgår det at dette kun gælder for de anlæg der brænder ikke-farligt affald. Anlæg der brænder farligt affald skal opfylde yderligere kriterier og regelsæt.
 
Med denne meddelelse kan anlægene i Danmark frit importere fra udlandet, dog kan medlemslandet jf artikel 16 stk. 1 i affaldsdirektivet begrænse indgående overførsler af affald til forbrændingsanlæg, der er klassificeret som nyttiggørelse, hvis det konstateres, at importen bevirker, at nationalt affald skal bortskaffes, eller at dette affald skal behandles på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den nationale affaldshåndteringsplan. Vælger medlemslandet at anvende denne hjemmel skal kommissionen dog underrettes om sådanne afgørelser.
 
Baggrundsmateriale:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne meddelelse.
Du skal være logget ind for at kommentere her