Gå til søgning
Startside > Aktiviteter > Konferencer & Seminarer > Høringsseminar: Udkast til den nye affaldsbekendtgørelse > Blogmeddelelser > Høringsseminar: Udkast til den nye affalds-, elskrot- og uddannelsesbekendtgørelse
Høringsseminar: Udkast til den nye affalds-, elskrot- og uddannelsesbekendtgørelse
Høringsseminaret afholdes d. 31. oktober 2011, kl. 13.00-16.00 (konferencen der oprindeligt var planlagt samme dato er udsat indtil videre). Seminaret afholdes hos Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
 
Programmet kan ses som PDF i dokumentbiblioteket nedenfor.
 
Se DAKOFAs høringsnotat af 08.11.11, som er baseret på høringsseminaret og som er tilgået MST
 
Baggrund:
MST har udsendt et udkast til ændring af affaldsbekendtgørelsen i høring, som skal udmønte den politiske aftale af 01.07.11 om, at erhvervs benyttelse af genbrugspladser – og betaling for samme - skal udformes som en tilvalgsordning, der enten kan være en abonnementsordning eller en ordning med betaling pr. besøg (opgjort efter vægt eller størrelse af bil).

Samtidig ændres gebyrreglerne i kapitel 11 vedr. administrationsgebyrer, og der indføres derudover en række helt nye definitioner, herunder erstattes ’kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald’ af ’kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse’ og et helt nyt begreb, ’anden endelig materialenyttiggørelse’ ser dagens lys.

Elskrotbekendtgørelsens bestemmelser om erhvervs benyttelse af genbrugspladser foreslås ophævet for ikke-tilmeldte virksomheder, ligesom den længe ventede uddannelsesbekendtgørelse for indsamlere nu også ligger i udkast.

Seminaret har til formål gennem tematiske drøftelser med Miljøstyrelsens repræsentanter af høringspakkens enkeltelementer at kvalificere aktørernes høringssvar, idet et referat tillige tilstilles Miljøstyrelsen.

Udkastene er i høring frem til 08.11.11 og kan hentes her på Høringsportalen
 
 

 Kommentarer

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne meddelelse.

 ‭(Skjult)‬ Blog styling